21 6 Buske1—ude amt. væsentlig bestod af gøtiske hjælpetropper, over Raumarike til OslO; men det vakte almindelig forbitrelse i Viken, at han var rykket ind i landet i Spidsen for en udenlandsk krigshær, Og de kongelige sysselmænd i Oslo syssel,— GuthOrm Erlendsen Og Klemet af HOlm, samlede alle nærbOende birkebeiner. Samtidig stævnede bønderne i Lier ting og Opnævnte et vist antal mænd, som sammen med birke- beinerne skulde drage mod ribbungerne. En af bønderne-s anfører-e var en Steinrød prest, der rimeligvis har været prest i Lier. De mødte ribbungerne ved Aker, Og der blev leveret et blOdigt slag, hvorunder ribbungerne blev slagne, næsten alle de gøtiske høvdinger faldt, og junker“ Knut med nød Og neppe undkom ved flugten. Omtrent 8O aar senere rustede bønderne i Lier og omgivende herreder sig atter for at drive en svensk hær ud af NOrge. Det var ved juletider 1308 under Haakon V Magnussens regjering, da den svenske hertug —Erik, ledsaget af flere misfOrnøiede norske høvdinger, beleirede Akershus. Bønderne i Lier Og tilgrænsende trakter drog da efter sigende 3 00O mand sterke mod svenskerne. Udfaldet af slaget meddeles forskjellig fra norsk Og svensk side. Fra norsk side heder det, at svenskerne blev slagne, fra svensk side, at bønderne led et nederlag, Og at mange af dem blev fanget. Det lader under alle omstændigheder til, at bønderne har kjæmpet tappert, Og hvordan end udfaldet var, saa er det i hvert fald vist, at den svenske beleirings- hær drog tilbage til Sverige et par dage efter. I Agmund Bolts Opstand I—16 deltog Ogsaa bønderne i Lier, Eker Og nærliggende trakter. Opstanden var rettet mod Erik af POmern, og deltagerne bestod baade af adelsmænd og bønder. Op- standen begyndte med, at Agmund satte sig fast i den befæstede bispegaard i Oslo. Befalingsmanden paa Akershus, hr. Svarte-Jøns kaldet, i forbindelse med Oslo 1ɔc1—gc11c— tvang imidlertid Agmund efter nogen tid til Overgivelse mod fri afmarsch. I juni samme aar deltog Agmund Og hans tilhængere — en af disse var fra Eker — i et rigsraadsmøde paa J ersøen ved Tunsberg, hvor der blev besluttet, at alle udenlandske magthavere paa et par undtagelser nær skulde forlade landet. Der blev samtidig besluttet et rigsmøde i Oslo “til endelig afgjørelse af tvistighederne. Mødet fandt sted i februar 1437. Her mødte repræsentanter for bønderne i Oslo stift, blandt andet sendte Lier en repræsentant. Resultatet af fOrhandlingerne blev, at Agmund Og bønderne maatte love kong Erik lydighed, mod at kongen skulde love almindeligt amnesti, Og at ingen udlændinger fOr efter-tiden skulde ansættes som embedsmænd i NOrge. Da for- liget ikke blev overholdt af kong Erik, opstod der atter Opstand i trakterneW vest for Kristianiafjorden BefOlkningen i Lier og Eker deltog rimeligvis Ogsaa i denne opstand. Den førte dog ikke til nOget. M “ Under den nordiske syvaarskrig, 1563—70, skal den forhen under Ringerike omtalte Magnus Svale, ifølge Ramus’s «NOrges Be- skrivelse», have slaaet Svenskerne ved Høisæma i nærheden af Houg- sund paa Eker. Svenskerne brandskattede den gang baade Eker
