g Busket-ude fogderi. 21 å I den opstand, som bønderne i Viken, Vestfold, Raumarike og Telemarken reiste mod kong Sverre i 1200, har utvilsomt ogsaa bønderne i de vestfoldske landskaber, Lier, Eker, Hurum og Røken; været med. Bønderne blev, tiltrods for sin store overmagt, efter en langvarig og haardnakket kamp slagne af Sverres krigsvante tropper ved Oslo. „ “ t Da baglerne i 1205 under Inge Baardsens regjering rustede sig og byggede skibe for at have krigsfartøier færdige til vaaren, — deltog- ogsaa et par høvdinger fra denne kant af landet i udrustningen.. Saaledes byggede en Gunnar Aasessøn i Lier to skibe og Reidar sendemand i Drafn (Drammen) to. Ogsaa den ovenfor under Ringe- rike omtalte Phillip af Veigen byggede to skibe. — “ Da baglerhøvdingen jarl Phillipus paa Inge Baardsens tid, 1207, blev valgt til konge af bønderne i Viken, fik Gudolf af Blakestad i Asker og Gunnar Aasessøn foruden Asker ogsaa Lier-, Røken og Hurum i forlening. Gudolf gjorde sig imidlertid meget forhadt, og baade han og Gunnar mistede under Haakon Haakonsen sin forle11ing. Kort tid efter, 12I9, stiftede Gudolf ribbungernes parti. De holdt i begyndelsen for det meste til iOslo syssel, og navn- lig synes de at have havt stor magt i egnene omkring Lier og Eker, hvor der fandt flere mindre Sammenstød sted mellem dem og birke- beinerne. s i Senere drog Sig-urd;“ som ovenfor under Ringerikes historie fortalt, op til Ringerike, men maatte forlade dette sted efter det blodige neder- lag ved Svang paa Svangst1—anden i Lier mod Skule jarls tropper. Der blev her kjæmpet med saadan forbitrelse, at selve merkesmændene kom i haandgemæng med hinanden. En af ribbungerues merkesmænd blev dræbt og den anden fangen. “ Da ribbungerne det samme aar, ]222, atter vendte tilbage til Ringerike, samlede Skule jarl tropper mod dem og seilede med en flaade op igjennem Dramsfjorden. Ved Svelviken kom imidlertid det største af skibene paa grund, og paa Hurumlandet, hvor 1ibbungerne endnu havde tilhold, kom straks en del af dem ned til stranden og skjød paa jarlens Þfolk. Det lykkedes imidlertid at faa skibet flot, og nu blev ribbungerne fordrevet fra Ringerike og nærliggende trakter, saa de maatte tage sin tilflugt til Marker. Endnu en gang holdt der paa at blive et Sammenstød mellem ribbungerne og birkebeinerne paa disse kanter af landet, idet Sigurd Ribbung —foreslog kong Haakon Haakonsen, at de skulde mødes ved Drammen og holde slag der. Kongen afslog imidlertid tilbudet, da hans mænd mente, at det paa grund af strømmen ikke gik an at drage med store skibe did. Aaret i forveien., 1224, var bisp Nikolaus bleven forlenet med det vestlige’af Oslo syssel. Til hans forlening har da rimeligvis ogsaa hørt I1ier, Eker, Røken og Hurum. I 1226 døde endelig Sigurd Ribbung; men junker Knut overtog nu ledelsen af flokken. Han fik understøttelse iVestergøtland, hvor hans moder Kristina boede, og rykkede med en stor hær, der
