I Ringerikes fogderi. 2OY overordentlig righoldige nikkelforekomster i Nykaledonien. Ringerikes nikkelverk indskrænkede derfor meget snart sin drift, og i den første halvdel af 80—aarene ophør-te den ganske. Den blev dog gjenoptaget efter en mere indskrænket maalestok i 1889 og har senere været fortsat med et belæg af 60 a 70 mand og med en produktion af omkring 2500 ton smeltemalm, indeholdende 40 a 50 ton metallisk nikkel. Iaar er belægget mellem 50 og 60 mand. Foruden den nuværende smeltehytte ved— Væleren var der tid- ligere ogsaa W“ en smeltehytte ved Gaardhammerfossen i Soknedalen. Denne blev imidlertid nedlagt for flere aar siden og har senere kun været i drift en tid vinteren l888—89. — Hvor meget priserne er dalet, vil man forstaa, naar man faar vide,1 at medens l kg. metallisk nikkel ti begyndelsen af 70—aarene undtage1sesvis kunde koste helt op til 20 kr., koster det for øieblikket omkring 3V2 kr. Udgifterne er dog ogsaa samtidig “reduceret. Hidtil har man indskrænket sig til at fremstille et mellemprod11kt med omkring 50 pct. nikkel, resten kobber, jern og svovl uden spor af arsen; men man omgaaes nu med den tanke at fremstille ren nikkel. For-øvrigt henvises til bemerkningerne under afdelingen om geologi. Til verket hører betydelige jord— og skogeiendomme. Fornlevninger. Af oldfund er der i Hole gjort følgende: Fra stenalderen ..... 75 » broncealderen .... 2 H » den ældre jernalder . . 23 » den yngre do. . . 40 I dette herred er navnlig fundene fra stenalderen meget talrige. Saavel paa Tyristranden som paa Røyselandet har man fundet en mængde gjenstande fra denne periode. Naar hensyn tages til de helleristninger, man har fundet baade ved gaarden Berget og ved Sundvolden, er ogsaa minderne fra broncealderen forholdsvis sterkt repræsenteret i dette herred. — Gjenstande af ædle metaller er der ikke fundet mange afJ De indskrænker sig til en brakteat af guld fra den ældre jernalder-, som man fandt paa Haarum. Et merkeligt myntfund blev i 1892 gjort paa HelgelandSmoen, idet man fandt 200—300 mynter; dels norske fra Harald Haard- raades tid, dels samtidige danske, tyske og engelske samt en del sølvbøiler og brudstykker af sølvringe. Sagerne maa være nedlagte i jorden for at gjem1nes faa aar efter Harald Haardraades død. D
