206 Buskeruds amt. transporteres fra disse gruber til verket ved en traadbane paa omtrent 4 km.s længde. En stor del af gruber-ne ligger ogsaa i Soknedalen ved gaarden Kittilsby nord for Sokna. Forøvrigt ligger der spredt gruber og skjærp paa forskjellige steder i den østlige og nordlige del af HoIleia. Der findes ialt 25 gruber og 40 å 50 skjærp. Hovedg1‘uben er nu 90 m. dyb. S Oprindelsen til nikkelverket var et kobberverk. paa Tyristranden ved gaarden Aasterud. Efterat verket var blevet nedlagt i 17I6, laa det i lang tid unyttet; men i 1789 blev det gjenoptaget som vitriolverk, der som biprodukt gav brunrødt; senere dreves det ogsaa paa kobolt. Verkets bygninger laa paa gaarden Grefsruds grund. Imidlertid var man i begyndelsen af tyveaa1—ene begyndt at anvende nikkel til nysølv, en opfindeIse, som allerede i lang tid, endog før Kristi fødsel, havde været kjendt blandt kineserne.“ En tysker ved navn Th. Scheerer, der var ansat som hyttemester ved blaafarveverket paa Modum og som senere blev lektor i metal1urgi ved Kristiania universitet, blev under et ophold paa Tyristranden i 1837 opmerksom paa den betydelige nikkelgehalt, som den derværende malm indeholdt, og berørte denne sag i en afhandling i «Nyt Maga- zin for Naturvidenskaberne» bind 4 1845. O Der blev dog foreløbig intet forsøg gjort paa at udnytte malmen til produktion af nikkel, og eieren, Vardrum, der kun havde daarlig fortjeneste paa sit vitriolverk, ønskede at sælge det. Bergmester Roscher, der fik nys herom og som kjendte Scheerers afhandling; optraadte da som kjøber, og handelen kom istand i 1848. Roscher begyndte nu at anlægge verket paa udvinding af nik- kel, men han manglede driftskapital og henvendte sig i den anled- ning til dr. Thaulow paa Modum, som atter satte sig i forbindelse med tobaksfabrikant Tidemann. Disse to —skaffede nu tilveie en driftskapital og traadte ind som participanter i foretagendet paa be- tingelse af, at Roscher skulde fortsætte som bestyrer af verket.— Et par aar senere traadte Tidemann, der vilde vende tilbage til sit fødeland, ’I’ysk1and“, ud af kompagniskabet og blev ud1øst-af de to andre kompagnoner. “ Verket blev nu drevet med stadig stigende arbeidsstyrke og stadigt stigende udbytte. Sin glansperiode havde verket i begyndelsen og midten af 70—aarene. I 1876 blev der saaledes udvundet 10000 ton* smeltemalm, indeholdende 100 ton metallisk nikkel, hvilket svarede til syvendeparten af hele verdens daværende nikkelproduktion, og arbeidsstyrken gik i dette aar op til 261 mand. Verket gav i disse faa aar det bedste udbytte af alle —norske bjergverker. Berg- mester Roscher var imidlertid død i 1872, og dr. Thaulow og enke- fru Roscher har siden i forening været eiere af verket. I slutningen af 7O—aarene indtraadte der imidlertid et meget sterkt fald i nikke1priserne paa grund af opdagelsen af mægtige og C 1 ton = 1000 kg.
