VI 86 Buskeruds amt. “ J ueren sjø i forbindelse med dens fortsættelse, Lamyren, er Storelvens gamle leie. Lamyren er nu be.vokset med spredt smaaskog; men man ser nøiagtig elveleiet mellem de høiereliggende bredder, naar man f. eks. reiser den lige vei fra Norderl1ov kirke til gaarden Mo i Hole. Endnu -viser Store1ven under flom af og til tilbøielighed til at bryde ind i sit gamle leie Jueren, og man har, for at hindre dette, bygget en stensat dæmning mod Storelven paa det sted, hvor Jueren flyder ud i denne. FiSket. Vandene og elvens paa Ringerike er fiskerige. Dette skyldes for en ikke ringe del de alvorlige bestræbelser-, som kommu- nerne har gjort for at verne om fisket og sørge for fiskeformerelsen. Hole og Ringerikes fiskeriforening slipper saaledes hvert aar ud ]00 00O sikynge1 og 6O OOO ørretyngel. Den fisk, som faaeS paa Ringerike, specielt i Tyrifjorden, er sik, brasen, abor, gjedde, røie, kol1nund og ørret; navnlig skal siken være udmerket. En fortrinlig agnfisk er krøk1e, der findes i Tyrifjorden og gaar op i Sokneda1selven. Den omtales allerede af Jonas Ramus i 172O i hans «Norges Be- skrivelse». I Stensfjorden findes der en overflod af usedvanlig stor og god krebs. “ Blandt andre vande, der udmerker sig Som gode-fiskevand, kan Øiangen vand paa Krogskogen nævnes. Her findes sik paa 4 kg. og n1ere. Ogsaa karuds findes hyppig i fiskeva11dene i Norderhov. Selv i det lille, grunde vand Jueren skalder gaa gjedde, brasen og abor. Myrer. Af myrer findes der flere, navnlig i Holleia, men ingen af betydelig størrelse. Paa veien mellem Heggeliva11d og Stubdal ligger Ringsmyrene. . I 1nyren stod der paa Wiels tid syv stænger, der var skaaret af en i nærheden staaende gran. Sagnet fortalte i Wiels tid, at de syv stænger var sat op som mindesmerke om syv gutter. som her havde dræbt hver- andre. De seks døde paa stedet; den syvende slæbte sig hen til en nærliggende sæter, hvor han kort efter døde af sine saar. Stængerne fin- des ikke 1ænger. Den lange tid, der er hengaaet, vilde allerede gjøre det umulig at de kunde have holdt sig til nu. Det heder ogsaa hos Wiel. at træ, som man lagde ned i myren, inden kort tid skulde blive saa haardt som sten. Folk, der er kjendt paa stedet, ved dog nu ikke om nogen saadan egenskab Ved myren. K0mmunikati011er. 0m“ jernbanen er der allerede talt under fogderiet. A. Hovedveie: ]. Veien fra Kristiania (den saakaldte Svangstrandsvei) fort- sættes fra Holes grænse om Norden-hov kirke og HVerven over Stor-elven paa Kvernbergsund bro til Hønefo S. Den er en gammel vei, der har at betjene en stor trafik. Indtil 1861 besørgedes over-farten ved Kvernbergsund paa færge. 2. I nærheden af Norderhov kirke udgaar fra den for- rige vei (A 1) den hovedvei, som om Gagnum og Klækken fører frem til Hade1ands grænse ved Gjørud. Den er en gammel og især paa øvre del bakket vei. —
