Ringerikes fogderi. 1 77 grænsen af søndre Aurdal er den mere aaben, og her ligger en del gaarde Paa dette sted mødes de fire dalfører Urulas dalføre, Hedalen, Odalen og Viddalen næsten ien ret vinkel. Den største gaard i Uruladalen er Lindelien. Skyld 33,o9. Største brug 6,48. “ Viddalens dalføre, der munder ud i Urulas dalføre paa grænsen af søndre Aurdal. er en vid dal, indesluttet af høie, steile, utilgjængelige, næsten lodrette fjeldsider. idet det høie Rusten fjeld styrter ned i dalen fra vest og Treknatten og Gyranfisen fra øst. Dalen er nu kun bebygget med sætere; men det heder, at der i fortiden skal have været fast be- byggelse. og at eder skal have mødt 16 ringskoede Heste» fra Viddalen ved Hedalens kirke. Fortællinger om, at der skal have været en tættere bebyggelse i afsides dale, er meget almindelige paa disse kanter. Saaledes fortælles det ogsaa, at der fra Vasfaret. en nu ubeboet dal i Nes i Hallingdal nær ved 0dalselven paa grænsen af søndre Aurdal «skal være mødt 4O ring- skoede Heste» ved Flaa kirke. I Viddalen findes der en haug, kaldet Kirkemyrshaugen. Det heder, at der her skal have staaet en kirke. Haugen, der er 3 a 3IZ2 m. høi og henved 1OO skridt i omfang, er rimeligvis en gravhaug. Der skal have været forsøgt gravning i haugen, og de, der grov. skal have stødt paa en svær stenhelle; men da der indtraf flere uheld under forsøget paa at faa hellen op, fik mændene betænkeligheder og afstod fra foretagendet. Et sagn fortæller, at en kongelig betjent kort efter sortedøden var kommet hid med «7 Qvarter Penge»; men:da alle folk i dalen var døde, begrov han pengene et stedi Viddalen. “Dette skal have staaet i en bog, der blev fundet i Hedals kirke; men en fogedbetjent, som havde taget bogen. druknede med den i fossen ved Helgebroen i Etnedalen. Sagnet har krævet et offer. En svensk arbeider har i 4 sommere ligget i Viddalen og gravet efter skatten. Da ɔhan grov saa hensynsløst, at træ efter træ blev undergravet. saa at de styrtede om eller gik ud, blev han i sommeren 1893 fjernet af lensmanden. Fra Treknatten, der rager op over Viddalen, har man en udsigt, som, især naar hensyn tages til, at Treknattens høide ikke synderlig overstiger 1000 m., er overordentlig vid. Man ser fra Treknatten det nordlige af Sperillen og Nes, gaarde ved Aadalselvenɔ en del af Rande- fjorden, Hadeland. gaarde paa Toten og Land, fjeldene mellem Rande- fjorden og Mjøsen, blaanende aaser hinsides Mjøsen — i klart veir skal man kunne se Hamar og Mjøsen udenfor denne by —-, Bagnsdalens spalte, gaarde i norde Aurdal, Koller paa fjeldene mellem Valdres og Gudbrandsdalen J otunfjeldene, bl. a. sees Galdhøpiggen tydelig. Man ser endvidere nedre Hedalens slukt, hele øvre Hedalen, 0dalens skog- trakter og bag disse Hallingskarvet og de snedækte fjelde mellem øvre Strandefjord og Hemsedal. Ret under sig har‘ man Vidda1ens slukt. Rutenfjeld hinsides denne lukker udsigten mod sydvest; men mod syd ser man Holleias skoge og i baggrunden Jonsknuten og Skrim. I Viddalen er der sinders efter tidligere tiders smeltning af myrmalm. Fornlevninger. Af oldfuud er der i Aadalen gjort— følgende: Fra stenalderen ..... 1 » broncealderen .... O » den ældre jernalder . . O . » den yngre do. . 8 12 — Buskeruds amt.
