1 6 8 Buskeruds amt. endog have gjort sig haab om at kunne stille l4000 mand, naar den forventede revolution brød løs. n Saadanne masser kom dog ikke paa benene, og da der virkelig blev optøier, meldte der sig kun et lidet tal. I Hønefos var en hattemager Knudsen den lokale leder; han var en voldsom taler, der optraadte med lidenskabelighed. 21de juli blev han af den konstituerede sorenskriver Meinich indkaldt til for-hør. Da han derefter skulde arresteres, blev han af den sammenstimlende mængde udrevet af lensmandens hænder. Antagelig gav dette anledning til, at arbeiderne i Aadalen satte sig i bevægelse. Stemningen mellem de derværende arbeidsfolk var meget ophidset, og der ventedes et revolutionært ud- brud. Endel arbeidere kom den 23de juli til Hønefos. Men foreløbig dæmpedes ophidselsen. Imidlertid kom der atter en flok aadøler nedover til Ringerike 27de og 28de juli, og man troede at maatte forberede sig paa alvor- lige optøier. Skarens nærværelse vakte megen uro blandt gaard- brugerne, da der var faldt ord om, at det gjaldt disse, og at deres eiendomme kunde blive herjede og ødelagte. Da det ryg-tedes, at mi1itæret var i anmarsch, spredtes imidlertid skaren, og da Knudsen nu ikke kunde vente nogen hjælp fra den, overgav han sig den 29de juli frivillig i øvrighedens hænder. Dermed var den saakaldte 1Hattemagerkrig» paa Ringerike forbi. Knudsen blev i 1855 ved høiesteretsdom idømt 9 aars straf- arbeide. Bevægelsen var i sin oprindelse kommunistisk og paavirket af de ideer, der var sat i omløb af de franske revolutionsmænd fra 1848. Der skulde oprettes en kommunistisk stat, hvori al forskjel skulde være ophævet, og hvori der fornemmelig skulde foregaa en ny uddeling af jord. Det hele var dog meget planløst og uordnet, hvorfor ogsaa bevægelsen, efter ledernes fængsling, hurtig døde hen. Senere inddeIing“. Ringerike hørte paa reformationens tid til Akershus len, men blev indlemmet i Buskeruds amt, da dette blev oprettet straks efter suverænitetens indførelse. Det hørte under Kristiania eller Oslo lagstol, indtil det ved stiftsoverretternes oprettelse for omtrent 100 aar siden kom til at sortere under Kri- stiania stiftsoverret. Ringerike og Hallingdal var ett Sorenskriveri indtil 1825, da Hallingdal fik sin særskilte sorenskriver-. Ringerike hørte oprindelig til Hamar bispedømme, men Wblev, da Hamar stift kort efter reformationen ophævedes, henlagt til Oslo (nu Kristiania) stift. Ved den norske hærs organisation i 1628, blev Ringerike hen- lagt under Opland’ske infanteriregiment. Da antallet af regimenter i 1718 blev forøget til 13, blev Ringerike henlagt 1mder andet 0pland’ske infanteriregiment under navn af Ringerikes kompagni. I Norderhov var der desuden et artillerikompagni. Ved omorganisa- tionen i 18] 7 blev Ringerike henlagt undet anden Akershus’ske brigade, og der udskreves her kun tropper til infanteriet.
