Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/178

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Ringerikes fogderi. 1 6 9 Fornlevninger. Ringerike er — ialfald med undtagelse af Aadalen — over- ordentlig rigt paa oldtidslevninger. Her er gjort fund baade fra stenalderen, den yngre og ældre jernalder og broncealderen. Om en tæt bebyggelse i den hedenske tid vidner ikke alene de talrige gravhauge og andre o1dtidslevninger, som man støder paa i Norderhov og Hole, men ogsaa det betydelige antal stedsnavne, der ender paa -vin, —heim og lignende ord, der allerede var ophørt at benyttes i 11avnedannelser, før Vikingetiden tog sin begyndelse, og ligesaa de mange navne, der er sammensat med —hov (tempel) og med gamle gudenavne. Oldtidslevningerne vil blive nærmere omtalt under de enkelte herreder. Aadalen hen-red. Aadalen hedte tidligere Viker anneks og hørte under Norderhovɔ men ved kongelig resolution af Ve 57 blev det eget prestegjeld under navnet „Aadalen. StørreISe Og indbyg“gera11taI. Aadalen er det nordligste hei-red i fogderiet. Det udgjør 64O,2s km.2 med 2578 indbyggere, hvilket giver næsten nøiagtig 4 mennesker pr. km.2 InddeIing“. Aadalen udgjør I prestegjeld, der er delt i 3 sogne: Viker sogn med 849 indb., Nes sogn med 491 indb. og ytre Aadalen (Hval) sogn med 1238 indb. Det danner 1 lensmands- distrikt. Fordelingen af dyrket jord m. v. Af he1—rødere flade- indhold — 640,2s km.2 — udgjør 16 km.2 eller 2,e pct. ager og eng, 320 km.2 eller 49,9 pct. skog og 304 km.2 eller 47,å pct. snaufjeld, vande, myrer, udmark osv. J ordbnnden bestaar af aur og sand, i det sydlige desuden af ler, og er ikke synderlig frugtbar. Paa strækningen syd for Sperillen langs Aadalselven er gaardene udsat for frost. Det samme er tilfældet med gaardene paa fladerne nord for Sperillen og i Urulas dalføre. Beiterne skal være noksaa gode. Skogen skal være ret god, og skogbunden langs Aadalselven meget god. LOVeVei. Af herredets mandlige befolkning er 292 optaget med jordbrug og fædrift. Af disse er 110 selvstændige gaardbrugere, leilændinger og forpagtere. Af de øvrige er 76 husmænd. Beskjæf- tiget med fabrikindustri er 99. Af haandverkere og folk, beskjæftiget med smaaindustri, er der 75. Med tømmerflødning er 7 beskjæftiget. Af rentenister, kapitalister og godseiere er der 5 og af fattiglemmer 7.