1 å 6 Buskeruds amt. nuværende, der blev opført i 1862 og er en tømmer-kirke med 70O siddepladse. En del gjenstande fra den nedrevne kirke findes paa universitetet. Gaarde paa Vestsiden af dalen fra nord mod syd: Garnaas (navnets sidste led maaske naas, d. e. en fremsprin- gende fje1dpynt). Skyld 72,65. Største brug 28,2s (skog), næst største 18,97. I ]604 en fuldgaard. Fra Garnaas gaar der meget bratte styrtninger ned mod dalen. Man kan se lige ned i tunet paa gaarden Svenkerud. der ligger nedenfor. Der skal i fortiden have staaet et kapel paa Garnaas. Det maa imidlertid allerede være nedrevet før midten af forrige aarhundred. Her findes ligeledes skiferbrud; men skiferen skal være grov og lidet driVværdig. Arnegaard (d. e. Arnes gaard) tæt ved kirken. Skyld 56,so. Største brug 16,s6. I 1604 en fuldgaard. Grimsgaard„ nordre og søndre (af mandsnavnet Grim). Skyld 4O,39. Største brug 5,63. I l604 en fuldgaard. Devegge (sk1—eves i begyndelsen af 16de aarhundred Diguegge, og betyder rimeligvis Digervæggen, maaske af den nærliggende høie fje1dvæg), nordre og søndre. Skyld 20,86. Største brug 6,9v. I 1604 en fuldgaard. Her stod der indtil for Ö0 aar siden en gammel stue af saa svært tømmen at 2 af stokkene udgjorde dørene høide. Hele huset bestod kun af 6 Stokke i“ høiden. Den var sirlig udskaaret og elegant udstyret. Den havde oprindelig været røgstue, men blev i midten af det 17de aarhundred forsynet med vinduer. I stuen var der et bord, 4 m. langt og 1 m. bredt. af én planke. Det ene af benene er nu benyttet som ben paa et bord i et lysthus paa skydsstationen i Nes. Et drikkehom, der fulgte “huset, findes paa universitetet. Sagnet vil vide, at Deveggestuen oprin(1elig skal have tilhørt en skotsk greve Klemet og hans hustru Beia og være bygget nogle aar før Nes kirke. Nes. Nes kaldes i snevrere betydning af ordet en samling af huse der ligger straks nord for kirken tildels paa Devegges gi-un“d. Bebyggelsen er landsbymæssig med — om end aabent bebyggede — gader og smug og hist og her med fortauge. Her bor flere embeds- mænd, handelsmænd og haandverkere, og stedet kan betragtes som et centrum for trafiken i Hallingdal. Prestegaarden. Skyld 2O,so. Heraf bruger presten 19,2s. Havarsgaard, nordre og søndre (af mandsnavnet Haavard). Skyld 2l,I3. Største brug 14,12. Sævre (skreves i 1604 Søffre, men betyder Sævareid, d. v. s. eidet ved sjøen. Det ligger ved enden af sjøen Brum1na. Straks nedenfor er et stryk, saa at baadene her maa trækkes opover. Deraf har gaarden faaet navnet: eidet ved sjøen). Skyld 30,86. Største brug 6,a9. I ]604 en l1alvgaard. Paaverud. Skyld 8,21. Største brug l,41. . Ovenfor gaarden skal der ifølge A. Mehlums bog om Hallingdal findes et tJern, hvori der er 7 svømmende øer. Et par af dem skal være saa sol1de, at man kan staa paa dem og fiske.
