ɔ I—lall1ngdals fogderi. 14 9 Ulsaaker (af gudenavnet Ullin). Skyld 24ɔ28. Største brug 4,. Her er der gaaet et mægtigt stenskred, idet et stort stykke af fieldet er løsnet. To gaarde skal ifølge traditionen være revet med, da’skredet gik. Kjæmpemæssige blokke ligger paa alle kanter. En gruppe af dem, der ligger tæt ved elven. kaldes klokkestenene. Her fortæller sagnet, at den klokke,— man i sin tid havde anskaffet til Hemsedal kirke. stansede, da to heste ikke magtede at trække den videre, medens en fo1e kunde trække den nedover igjen. Ti-øim. Skyld 15,6o. Største brug 7,18. I 1637 to gaarde. Ho1le (skreves i 1604 feilagtig HoZldenn). Skyld 12,99. Største brug 9,u. I 1604 en halvgaard. Tuv (skreves i l604 feilagtig Thufft. Betydningen beslegtet med en tue). Skyld 9,v2. Største brug —5,as. 1 1604 en fjer- dinggaard. Fausko (skrevesi 16.57 feilagtig Fønsehe. Fauske betyder raaddent træ, altsaa et sted, hvor der har staaet raadne træstubber). Skyld 8,os. Største brug 5,so. Grøn dalen (i dalen af samme navn). Skyld 30,ss. De største brug 7,ee og 7,4s. I ældre tid ødegaard under Tuv. Et par km. nord for Grøndalen ligger Fetensæteren. Her er der 6 a 8 gravhauge. De har tidligere været omsat med stene; men disse er brugt til gjærder. Over en af gravene laa der en stenhelle; den blev kjørt til Grøndalen, hvor den blev anbragt i kjelderen eller i skorstenen. Den var saa svær, at en hest havde vanskelig for at trække den. I samme haug skal der være fundet et sverd, som findere11 imidlertid lagde tilbage, da han havde den tro, at han ikke vilde faa fred. hvis han tog jordgravet gods. Bjørn ebe rgstølen. Skyld 9,v1. Største brug 5,24. Næst- største brug fjeldstuen B jøberg 4,19. H Syd for Bjøberg ligger Raubergskarven (trigonometrisk punkt). Herfra har man en overordentlig vid udsigt Af fast bebyggelse ser man ikke andet end Bjøberg gaard; men man har et vidt rundskue af fielde. Man ser“Gausta i hele sin høide, vande paa Hardangervidda, Halling- skarvet, Storskavlen og andre bræer i Hardanger og Voss, høie fjelde i Urland, J ustedalsbræen, tinder og bræer ved Skjolden og Lyster, Suletind, Jukuleggen, Nordsaata, Vadvandet. Hydalsfjeldets steile styrtning, Skogs- horn og en hel række af vilde fielde i nord og øst. Bag disse ser man Austabottentind, Skagastølstinderne, Melkedalstindernes, Koldedalstindernes og Gjeldedalstindernes kjeder, og kjeden mellem Bygdin og Gjendin. I klart veir maa man rimeligvis ogsaa kunne se Galdhøpiggen; Glitretind, Smørstabræen og andre topper og bræer i den nordlige del af J otunfjeldene. I de nærmere omgivelser har man den sydligste Snip af Djupsvand, Folden- dalens spalte, Haldalshøgda. Skorpetind og andre snespettede tinder mod grænsen af Bergens stift, Ørjusjøen og Skardsvand og andre vande med svømmende isstykker, paa samme kant og i øst Gjøranaasvandets spalte, Reinsfjeld og Stornhorn mod Hemsedal. “ Forn1evninger. Af oldfund har man gjort faa i Gol. Der kan kun paavises 3, samtlige fra den yngre jernalder. Dette maa dog bero paa en til- fældighed. De ikke faa gravhauge, som man her har truffet paa
