1 42 y Buskeruds“ amt. Myrer. Store sammenhængende myrer findes syd for Tisleifjord og omkring de øvre partier af Tuppeaaen. Store myrer findes ogsaa paa fjeldet ovenfor Gol kirke. K0mmunikati0ner. H ovedveien til Lærdal er omtalt under fogderiet. Hovedveien til Aal tager af ved Hesla bro og holder sig paa nordsiden af elven. Den er gammel og tildels bakket, men forresten ganske god. Af bygdeveie er der følgende: Vei til Gol kirke, der udgaar fra hovedveien til Hemsedal 3 km.= fra Hesla bro; nybygget vei. Fra Hesla bro gaar der vei østover op paa aasen til gaarden Rust. Herfra har man en udmerket udsigt over Golsdalen. Veien fortsætter som privat vei til sæteren 0set ved Tisleifjord. Her er der anlagt et lidet hotel. Straks ovenfor hæver Ørternhøiden sig. Fra Ørternhøiden ser man under sig de store vande Tisleifjorden og Svenskin samt Aabergs- elvens (den falder ud i nordre Aurdal) grunde dalføre mellem milde skraa- ninger. Man faar et godt overblik over de store fjeldvidder syd og øst for høiden. Mod nord ser man Skogshorn og de andre høie og bratte fjelde paa plateauet mellem Hallingdal og Valdres. Øst for disse ser man snedækte tinder i Vang og tinderækken mellem Bygdin og Gjendin, fortrinsvis Knutshulstind og Torfinstind, endvidere Bitihom øst for Bygdin og bortenfor dette snedækte fjelde ved Sikilsdalen og Heimdalen. Paa f jeldviddeme mellem Valdres og Gudbrandsdalen ser man mange isolerede koller, blandt andre Skaget, og længere mod øst en høi ko1le, rimeligvis Hedalsmuen. Mod øst og sydøst ser man høie fjelde mod Aurdal og Bang. Mod syd er udsigten begrænset af Nystød1efjeld og Steinberg- fjeldene; men vestenfor disse ser man Hallingdals— og Krødernfjeldene og i baggrunden Norefjeld og fjelde ved Tunhøvd. Mod vest ser man Hallingskarvet i hele sin længde og sydvest for dette snedækte fjelde ved Nordmandslaagen eller paa grænsen af Rau1and. I nordvest ser man Storhornet, Veslehornet, Tottenhomene og de øvrige fjelde vest for Hemse- dal, og mellem disse og Skogshorn ser man snedækte toppe hinsides Bjøberg- I Ørternhøiden skal der findes en del smaa huler med bjergkrystaller. Merkelige gaarde og steder. A I regelen medtages ikke andre gaarde end dem. hvor det største brug har en skyld af 5 skyldmark. og som altsaa skulde have en salgs- værdi af henved 10 0O0 kr. eller mere. I Gol hoVedsogn. Det skreves i 1309 Gor-d. Go1 kirke. Gol gamle stavekirke, der skriver sig .fra om- kring aar I200, er nu flyttet til Bygdø ved Kristiania. Den nye, der er opført i 1882, er en stor tømmerkirke med 800 siddepladse. Gaardene fra syd mod nord paa østSiden af dalen: Li, søndre, mellem og nordre, ligger høit over dalen. Skyld 47,69. De største brug 6,49, 6,ov, 5,79 og 5,s4. I 1604 en halvgaard og en fjerdinggaard.
