Hallingdals fogderi. 1 4 3 Ovenfor ligger pladsen Troldset. Her døde for et par aar siden en mand ved navn Guttorm Troldset, bekjendt som en modig, sterk og hidsig bjørneskytte, af dem. der nu, da de hurtigskydende rifler er kom- met i brug. holder paa at uddø. Der fortælles om ham af troværdige mænd, at han engang i kamp med en skadeskudt biørn dræbte denne med et tømmerbrøte. En anden gang kom han under forfølgelsen af en bjørn forbi sin egen plads. Under jagtiveren raabte han til konen. som stod paa tunet, at hun skulde stanse bjømen. 0pford1—ingen blev ikke efterkommet; men konen rømte istedet ind i huset. Under den videre forfølgelse styrtede baade bjørnen og skytten. udover et fjeld. Bjømen slog sig ihjel, men skytten slap fra det med livet, skjønt i en ynkelig forslaaet tilstand. Hoftun (maaske af det gamle ord l10V, et offersted; efter udtalen er dette dog tvilsomt). Skyld 75,o9. De største brug 12,16, 8,o6, 7,9s, 7,3I (skog) og 5,4s. I 1604 en fuldgaard. Paa gaarden Hoftun ligger Hohaugen midt i dalen. Det er en svær haug af løse materialier, mest ler, og bevokset med naaleskog og løvtrær. Haugen er utvilsomt dannet af naturen. Maaske er det rester af en gammel moræne. Sagnet har beskjæftiget sig meget med haugen.— En mand fra Hoftun skal en gang være bleven indtaget i haugen, og det heden-. at det skal være farligt at gaa derop, efter at det er blevet mørkt. I Hoftunætten, fortæller et andet sagn, skal der i slegtled efter slegtled have været et gammelt drikkehorn, der paa en eller anden maade skal staa i forbindelse med slegtens legemlige o økonomiske vel. Hornet skal i 200 aar have været paa l-Ialstensgaarg i Aal og før den tid paa Sata i samme herred. Det foræredes i sin tid til Asbjørnsen og eies nu af dr. Thaulow paa Modum. P. Paa Møensæteren, der tilhører en af opsiddeme paa Hoftun, Nils, og ligger paa fjeldet mellem Hallingdal og Valdres, skal der findes 10 a 12 gravhauge og store mængder af sinders, der viser, at man tidligere har smeltet myrmalm her. Udvinding af myrmalm lader til at være fortsat langt ned i tiden i enkelte af vore dale. Endnu paa reformationens tid omtales Hallingdals— og Va1dres-jern, hvilket rimeligvis har været myr- malm fra disse Landsdele. Frøisaker, søndre og nordre (Frøys ager; kommer maaske af gudenavnet Frøy, altsaa i saa fald fra hedensk tid). Skyld 34,å9. Største brug 5,64. I 1604 en fuldgaard. Hagen (kaldtes i l723 Findsgaarden., af navnet Fin). Skyld 13,es. Største brug 12,vs Paa Hagen findes der en del røser, der rimeligvis er gravhauge. Nord for Hal1ingdalselven og vest for Hemsedalselven: E ikle (i 1342 Æiklid, af eke, en baad; Eiklid, synes at betyde omtrent det samme som baadstø). Skyld 26,24. De største brug 7,—:9, 7,68 og 5,6v. I 1604 en fuldgaard. Nøreim (i 1342 .ZV’orræym; kan muligens komme af nor, et trangt sund — det samme ord, der findes iNorefjord). Skyld 27,6v. De største brug 9,so og 8,ås. I 1604 en halvgaard. Berg (skreVes i 1657 Berig). Skyld 20,v-1. Største brug 11,6o. Var i 1657 to gaarde. Hes-la (skreves i 1604 Hettlaugh) Skyld 29,1s. Da største brug 1l,2o og 10,so. I 1604 en halvgaard. Jegleim (hvad navnet betyder kan ikke med sikkerhed siges). Skyld 22,08. Største brug 6,68.
