Hal1ingdals fogderi. 1 3 3 HallingdaIselven og dens tilløb. Ha11ingda1se1ven har i Aal en bredde af 25 til 60 m. Den kan ikke roes og har stenet bund. Den danner en smuk fos Ylifossen. Den modtager fra nord følgende tilløb: n Kvinnelidelven, der kommer fra Hol, gjennemstrømmer Kvinnegaardslien og falder i Hallingdalselven straks øst for Strands- fjorden.’ Længde 17 km. Vatna udspringer øst for Djupsvand ved foden af Reinsfjeld, gjennemstrømmer Vass, Leveldbygden og Vatnedalen og falder i Hallingdalselven 3 km. øst for Aals kirke. Længde 39 km. Dens vigtigste tilløb er Hesteelven og Eitraelven, der kommer fra Reinsfjeld henholdsvis 11,å og 6 km., og Vara1dsetbækken, der udspringer ved foden af Bolhøvd i Hol 13 km. L yaelven udspringer paa Blaabjergene og falder i Halling- dalselven straks vest for ’I’orpe kirke. Længde 23,s km. Fra syd er Hallingdalselvens vigtigste til1øb Ridøla, der kommer fra Dynafjeld og falder i elven straks vestenfor grænsen mod Gol. Længde 14,s km. I Ridalen skal der efter sigende imellem 182O og 1830 være fun- det sølv. De angivelige findere er senere reist til Amerika. Va11de. Af smaavande er Aalsfje1dene som oversaaet. Af større vande er der, bortseet fra Djupsvand, der er omtalt under Hol, faa. De største er Rødungvand, der ogsaa for en liden del hører til Nore, 1O km.2 og Haldalsvand 2,10 km.2, begge syd for da]en, samt Gjøranaasvand 6,9 km. 2 og Rødungenvand 3,a km.2, begge nord for dalen; endvidere Vassf jorden i Vassbygden ],—1 km.2 og Strandefjo1—den i hoveddalen. FiSket. I de lavere liggende vande og elve er der godt fiske, de høiereliggende skal være fiskefattige. Navnlig om høsten faaes der udmerket ørret og abor i de lavere liggende vande og elve. Myrer. Nord for Rødungenvand og nordvest for Dynafjeld paa dalens sydside er der store myrer. Syd for Reinsfjeldene og Blaabjergene paa dalens nordside er der vidtstrakte sammen- hængende myrer. Øst for Gjøranaasvand og mellem Reinsfjeld og Blaabjergene er der ligeledes svære sammenhængende myrer. Der er ogsaa store myrer øst for Lyae1ven og øst for Djupsvand. Paa mange af .myrene er der godt slaatteland. De er i vaade sommere vanskelige at passere. K0mmImikati011er. Hovedveien er gammel vei og holder sig den hele tid paa nordsiden af dalen. Partiet langs Strande- fjorden staar ofte under vand. Af bygdeveie har herredet to: Vatnedalsveien, der gaar paa østsiden af Vatne— og Levelddalen fra.Gulhagen bro til Skars- gaard øverst i Vass 22 km. Oprindelig laa de nederste 6 a 7 km.
