1 34 Buskeruds amt. af veien paa Vestsiden af elven; men da den i ]876 ødelagdes af svære skred, blev den lagt over paa østsiden. Paa denne stræk- ning er der derfor ny, god vei. Ogsaa den øvrige del af veien er respektabel. C — Vei til Kvinnegaardslien fra Aal kirke 8 km. paa øst- siden af Kvinnelidelven. Ogsaa her ødelagde skred’ den nederste del af veieni 1876. Denne del af veien er derfor ny og god. Den øvrige del er bakket. God ridevei gaar fra Sundre paa bro over elven sydover til Prestesæteren. 1 Merkelige gaarde og steder. I regelen medtages ikke andre gaarde end dem, hvor det største brug har en skyld af 7îZ2 skyldmark og som altsaa skulde have en Salge- værdi af henved 12 O00 kr. eller mere. “ Aal. Aal betyder en strimmel eller rende. Aals gamle kirke var en stavekirke. Der er fundet rune- indskrifter i den fra slutningen af det 12te aarhundred. Den blev nedrevet i 188O; men enkelte gjenstande fra den er opbevaret paa universitetet. Blandt disse er et bret, hvorpaa bygmesterens navn staar. Han hed Thoro1v, og hans medhjælpere Gunnar, Geirstein, Vidar, Eivind, Eirik og Gunnar; som man ser, udelukkende urgamle norske navne. Enkelte dele af den gamle kirke skal opbevares i den nye. Aals nye kirke er en tømmerkirke med 700 siddepladse. Gaardene fra Vest mod øst: Breie (skreves i 1604 Brænn; af bred og det ældgamle norske ord vin). Skyld 38,24. Største brug l1,s9. I 1604 en fuldgaard og en halvgaard. Skottebøl (skreves i 1593 Skofftebøl, af mandsnavnet Skofte og bøle, d. e. bosted). Skyld 9,sa. Største brug 8,Öv. Strand. Skyld 69,69. De Største brug 9,81 8,ov og 7,se. I ]604 fire fuldgaarde. Paa gaarden skal der tidligere have været et pragtfuldt drikke- horn, som imidlertid ikke længere findeS der. Aslaksgaard, Nos. Skyld 16,s1. Største brug I0.,43. Rime (betyder en jordryg eller en bjergryg). Skyld 3O,vs. Største brug 8,2a. I 1604 en fuldgaard og en halvgaard. Prestegaarden. Skyld 30,42. Heraf bruger presten 25,sv. Paa én af ruderne, der nu er borte, havde Ulrik Fredrik Gyldenløve ridset en indskrift. Han havde taget turen fra Hardanger over Vidda ned gjennem Hallingdal Tæt ved kirken paa gaarden Stave er der et gammelt stabur, som rimeligvis skriver sig fra begyndelsen af det 14de aarhundred. —
