Hallingdals fogderi. 1 3 1 udgjør 1 559 kr., skulde gjennemsnitsværdien af brugene i Aal være 6 0O0 kr. Trækker man noget af for de mindste smaaparcelIer og for eiendomme, der maaske eies af udenbygdsboende, bliver gjennem- snitsværdien af brugene rimeligvis mellem 550O og 6000 kr. F0rmuen udgjorde i 1890 pr. individ 751 kr. og indtægten 114 kr. “ “ F0lkemængdens beVægeISe. Den samlede folkemængde i 16de og 17de aarhundred i Aa1 og Hol er omtalt under Hol, hvortil der henvises. Efter den samme beregningsmaade skulde for- holdet stille sig saaledes for Aals vedkommende: I 1665 ....... 9 2O indbyggere — l769 ....... 2200 — “ — 1801 2öO4 — — 18l5 2805 — — 1825 3l69 — — l845 3565 — — 1865 3711 — — 1875 3682 — — 1890 3475 — Som man ser, er befolkningen tiltaget raskt til 1769 og er øget jevnt frem fra den tid til 1865, men er-aftaget i de sidste 15 aar fra l875 til 189O. Fabrik-e Og grubedrift af nogen betydning findes ikke i her- redet. Der findes heller ikke meierier eller ysterier. Derimod findes der ganske gode skif„erbrud paa Sortebjerg i Vatnedalen, og paa Hellehovden fjeld syd for Sundre i Aals hovedda.l. “ Af amtets St0rtingSmænd var kaptein Breien, der repræ- senterede amtet paa stortinget i ]842 og ]845, chef for Aal’ske kompagni fra 1844. Topografi. Aal herred er som omtrent hele Hallingdal en trang dal. I Torpe er der en del flad dalbund, der er optaget dels af gaard- bebyggelse, dels af furemoer. I Aal derimod spiller dalbunden en meget liden rolle, idet bebyggelsen næsten udelukkende findes opover fje1dsiderne. Paa strækningen øst for Strandefjorden gaar den over- ordentlig høit op, og saavel her som flere steder i Torpe ser man gaardene paa de bratte skraaninger næsten helt op mod himmelbrynet. Hele Aal er som oversaaet med sten. Reiser man opover den bratte vei til Kvinnegaardslien, bliver man forbauset over de uhyre bange og fæstningsmu1—lignende gjærder af sten, som man overalt støder paa, og —som viser, hvilket arbeide rydningen af enhver kvadrat- meter jord maa have kostet.
