1 O6 Buskeruds amt. Forholdet mellem nordmændene og de tyske bjergarbeidere har neppe altid været det bedste. Efter hvad Deiehmann beretter, skal der i Sandsvær være en liden sjø, paa hvis bund der skal ligge en del tyske bjergmænd, som nordmændene havde dræbt. Efter sagnet skulde dette dog passeret, før sølvverket blev opdaget. —Saa galt har det vel aldrig været; men at nordmændene ikke altid har behandlet sine tyske medarbeidere paa den velvilligste maade synes at fremgaa af en klage, som i 1630 indkom fra et par af de tyske funktionærer over grovheder fra de norske arbeideres side mod de tyske, — en klage, som Ove Gjedde lovede at tage sig af. Der var forøvrigt skjellige grunde til klage baade fra nord- mændenes og tyskernes side. Proviantforsyningen var saaledes meget daarlig, og der var mangel paa vaaningshuse. Dette forhold gav ogsaa anledning til uroligheder, som dog ikke synes at have havt nogen voldsom karakter. Heller ikke indvaanerne i de omliggende distrikter var tilfreds med bjergverksdriften. Der blev. nemlig paalagt dem en hel del pligtarbeide og pligtforsyning til bjergVerket mod en bestemt fastsat godtgjørelse, som de maatte lade sig nøie med, enten de var tilfreds med den eller ikke. Saaledes blev der i 1633 udfærdiget en ordre, hvorefter bønderne i Sandsvær og Numedal under trudsel om straf blev paalagt at levere en i forhold til gaardenes størrelse afpasset mængde ved til verket. Følgen var, at bønderne si de omliggende sogne truede dem, der opdagede ertsgange, til ikke at anmelde op- dagelsen, hvorfor kongen til gjengjæld i en forordning af 1636 satte straf af et aars fængsel i jern paa Bremerholm for dem, der søgte at afholde findere fra at gjøre anmeldelse, hvorimod finderne naadigst blev tilsagt en belønning. Aaret iforveien havde kongen atter opholdt sig paa Kongsberg. I anledningen blev der spillet en tysk komedie til hans ære af bjerg- arbeiderne. Imidlertid var udbyttet af verket ringe, og der gjordes derfor alle mulige besparelser. Saaledes blev de af bjergfolk beboede huse i 1645 solgt Store beløb kom der dog ikke ind paa denne maade. Husenes antal var 35 og ansattes til en værdi af 1O til 16 Rdlr. pr. stykke. Kristian den 4de var sidste gang paa Kongsberg i 1646, lidt over 2 aar før sin død, i en alder af 7O aar. Tre aar efter., om høsten l648, kom kong Fredrik den.3dje til Kongsberg, fulgt af dronningen. statholderen og et stort følge af herrer og damer. For kongens og følges bevertning blev der sørget paa det bedSte. Navnlig blev der drukket tappert. Af opsendte drikkevarer blev der fortæret 4 ahmer (5 tdr.) rhinskvin, 3 “oksehoveder (6 tdr.) fransk vin, 1 anker alikantevin og 14 tdr. rostocker-øl. I 1652 blev en stor del af bjergstaden ødelagt af brand, og bønderne i Numedal og Sandsvær fik i den anledning kongelig be- faling til af hver gaard at levere 3 a 4 Stokke til gjenopførelse af de nedbrændte huse. .
