Kongsberg by og sølvverk“. 107 “ I 1648—53 var verket i underballance; men i 1654 opdagedes Gottes Hiilfe in der Noth, og nu blev baade gjælden betalt, og der blev leveret et klækkeligt udbytte. Endelig i 1661 gav Fredrik den 3dje, der imidlertid var bleven enevoldskonge, eierne befaling til at afstaa verket til kongen mod .godtgjørelse. Kjøbesummen blev fastsat til 24 OO0 rdlr. Bjergver- ket havde imidlertid bedret sig og havde i de sidste 7 aar 1654 til l66O givet tilsammen 39 0O0 rdlr. i udbytte; men direktøren Brostrup Gjedde og overbjergmester Barth mente, at naar det blev kongens eiendom, skulde driften faa et opsving. I begyndelsen steg -ogsaa indtægter-ne., og udbyttet var ide 4 første aar næsten 70 000 rdlr.; men i de følgende 4 aar gik det tilbage, og i 1669 havde verket 20 000 rd1r.s gjæld. I disse aar havde en tysker, Ditlev Bulche, været bestyrer, idet det havde lykkedes ham at fortrænge Gjedde fra stillingen. Der var i det hele taget stadig stridigheder og intriger mellem funktionærerne Ved verket. Ved sin tiltrædelse i 1665 havde Bulche vundet arbeidernes tillid. Han havde rettet paa flere uordener, havde sørget for deres “—underholdning og draget omsorg for, at de fik sin løn i rette tid, medens de tidligere havde maattet vente maanedsvis paa denne. Han fik i denne anledning en taksigelse, underskrevet af 33 under- stiger-e og andre bjergfolk paa det norske og det tyske arbeidslags vegne, men i 1669 havde forholdene forandret sig, og der opstod i begyndelsen af aaret en Opstand blandt arbeiderne, hvis løn for det forrige aar l1enstod ubetalt. Bulche maatte ned til Kjøbenhavn for at retfærdiggjøre sig mod beskyldning for daarlig bestyrelse. Det lykkedes ham ogsaa at tilfredsstille Fredrik den 3dje; men da Kristian den 5te aaret efter kom paa tronen, blev Bulche dømt fra sit em- bede og ilagt et betydeligt erstatningsansvar, 34 OO0 rdlr., som verket antoges at have tabt ved feilgreb fra hans side. Efter ham blev hans fiende Barth udnævnt til direktør. Paa denne tid udgjorde antallet af funktionærer og betjente 47 og af arbeidere 438. . Det gik dog ikke bedre under Barths bestyrelse end under hans forgjængers. Verket dreves med tab, og i 1673 afstodes verket til den rige rentemester og etatsraad H. Møller for en kjøbesum af omtrent 40 000 rdlr. Verkets gjæld var da over 50 0O0 rdlr. „ Udbyttet af sølv, der i de første aar, efter at kongen overtog det, havde udgjort adskilligt over 2 000 kg., var blevet betydelig mindre og udgjorde i 1673 ikke stort over 75O kg. Medens Møller eiede verket, gik det heller ikke rart med drif- ten. 0pdagelsen af gruberne Gottes Segen og König Friederich i ]678 og 1679 hjalp for et par aar; men senerehen blev forholdene saa mislige, at Møller-s kreditorer lagde beslag paa sølvbeholdningen, saa arbeiderne ingen løn fik. Følgen var, at kongen tog sø1vverket tilbage i 1683, uden at Mø1ler, saavidt man kan se, fik nogensomhelst erstatning. — W Driften fortsattes nu med tab og under stadige stridigheder,
