Kongsberg by og sølvverk. . “ 105 nende stene. Da de kom hjem, skjønte forældrene, at det var metal, og KriStoffer forsøgte at smelte en af Stenene og fik rent sølv. De støbte sig nu knapper af sølvet og begyndte at sælge en del af det i Skien; men da ingen kunde forstaa, hvor de havde faaet det fra, og de solgte det urimelig billigt, blev de arresterede for tyveri og maatte, for at fri sig fra mistanken, paavise sølvaaren. Dette skeede 1623. Den sølvaare, som saaledes først opdagedes, var begyndelsen til den senere Kongens grube. Da Kristian den 4de fik underretning om opdagelsen, for-skrev han fra Tyskland nogle bjergarbeidere., ligesom en del arbeider-e, der tidligere havde været beskjæftiget i en blygrube i Sandsvær, ogsaa blev anbragt ved den nye sølvgrube. I mars 1624 blev der holdt offentlig takkegudstjeneste i alle kirker, og i næste maaned “komgkongen selv over Bragernæs for at bese de nye ertsfelter. Han grundlagde ved denne leilighed Kongs: ber-g„hy, Han skal have bGSï3v(;l*Ilïm§î3“ëÎîgf, hvor bjergstaden skulde lægges, fra det sted af bjerget, hvor korset nu staar. “ Arbeider-ne har paa denne tid vistnok været næsten udelukkende tyskere. l Kongen gjorde ogsaa, medens han var paa stedet, anstalter til at faa bygget en kirke, hvor gudstjenesten for de tyske bjergfolkn kunde holdes. Den første tyske preSt, som beskikkedes, var en flensborger Peter Müller. — Sølvertsen blev i den første tid smeltet paa Eker; men i 1626 blev den saakaldte Kongsberg’ske smeltehytte an1agt, og smeltningen foregik senerehen her. Verket dreves i begyndelsen for kongens regning; men i l628 blev det overdraget til et kompagni. De vigtigste participanter var admiralen Ove Gjedde, der eiede 2Zs, statholderen Jens Juul, der eiede 9Zs, og kongen selv, der eiede IZs. Kongen skulde desuden have tiende af verket. Det dreves nu paa aktier til 1661. W I denne første periode af sølvverkets tilværelse var udvindingenr af sølv ikke meget betydelig. Den dreiede sig om mellem l0O0 og 2000 kg. selv aarlig — de første 4 å å aar efter opdagelsen var den meget mindre —-, men driften havde ogsaa et beskedent om- fang, og arbeidernes antal naaede neppe nogensinde 400. Vi har enkelte optegnelser over antallet af arbeidere i dette tidsrum.— Da Kristian den 4de kom til Kongsberg i 162, var der kun 50 arbeidere. I aarene 1636 til 1637 var der 29, hvoraf 162 var tyske. l v I 1645 var der 380 arbeidere, hvoraf 15O tyske; men med dette antal holdt man 24 gruber i gang, hvoraf 9. paa 0verberget og 15 paa Underberget. Der kan altsaa ikke være arbeidet sterkt i hver enkelt grube. x Hvad funktionærerne angaar har de, saa vidt man kan se, paa faa undtagelser nær været tyskere.
