SKIEN BY. ?9 De tyske bergmænd, som kom til Norge, anfører i 1543, at byen Skien ligger mellem tvende høie bjerge i et morads og ansees ube- kvem for en bergstad. Klosteret, mente de, var af forrige konger dertil udseet, men er kjøbt af nogle rige mænd, som endnu var der boende. Ved k1osteret byggede Hans Glaser en seigerhytte, der vist- nok var et ubetydeligt anlæg, da den egentlige malm neppe for- smeltedes her, men der foretoges kun de smeltninger, seigringer der var nødvendige for at udvinde sølvet af det sølvholdige kobber. Der var hammerværker til udvinding af jern i Gjerpen, hvad der vistnok var en begyndelse til det senere Fossum jernværk, men udbyttet var den første tid vistnok ubetydeligt. Langt større betydning fik anlæg af sagbrugene; de første sagbrug her antages anlagt omkring 1550, og trælasthandelen begyndte ved denne tid at faa nogen betydning. De første sage angives ikke at have ligget ved de større vandfald La-ngfos og Klosterfos, men ved Damfos (Østre KlosterfoSl og Laugstol brugs vandindtag (Bollefossen). Man havde ved “ fyrsætning lært at «brænde berg», og der brændtes vandløb for sagene paa den smale, nærmest byen liggende holme, som nu kaldes Broerne, men den tid kaldtes Eid. I sidste halvdel af det 16de aarhun- drede udbrændtes efterhaanden 8 vand.løb. Løbene laa paa kon- gens grund. Kun en del af sagene dreves for kongelig regning; de fleste bortforpagtedes til borgere i Skien. Kongen forbeholdt sig første kjøb af alt fra Telemarken nedflødet tømmer. Hvorledes sagene og kloste1–et i 1662 blev solgt til Jens Bjelke, er ovenfor omtalt under Gimsø kloster. Skien havde, saalænge nonneklostret paa Gimsø stod ved magt, havt en smule betydning som handelsstad. Efter kloste- rets seku1arisation var den vistnok i nogen grad gaaet ti1bage; den af Kristian III begyndte te1emarkske bergværksdrift paa kobber strandede, og jernproduktionen var ringe. Trælastud- førselen maa dog have opretholdt byen, saa den ikke gik ganske tilgrunde om den end maatte regnes blandt Norges mindste byer. Under syvaarskrigen 1563–7O blev byen Skien brændt. At byen har været liden, fremgaar af den brudeskat (prind- sessestyr), som Skien blev ilagt i 1588, l596 og 1602. Denne udgjorde i 1588 til prindsesse Anna 50 daler, medens Bergen betalte 1000, Oslo 500, Fredrikstad 15O. Ved prindsesse Augustas bryllup i 1596 betalte Skien 12IZ2, Bergen 250, Oslo l25, Fredrikstad 37V2, og ved prindsesse Hedvigs brullup i 1602 betalte Bergen 200, Fredrikstad 1OO og Oslo 80 daler. Efter disse skatters størrelse skulde Skien i de to første aar kun have en formue som 1Z2o af Bergens, lZ10 af Oslos og Ve af Fredrikstads.
