Nesland kirke er en langkirke af tømmer, opført 1847, med 100 siddepladse.
Den nedrevne «Korset og St. Olafs kirke i Nesland» er den eneste stavkirke, der selv paa aaret og dagen angiver sin alder.
Stavkirken havde svaler, koret var flere trin høiere end skibet, søilerne ved portalet (nu i universitetets samling) er mærkelige derved, at der er scener af bibelen udskaaret derpaa; der var et røgelseskar, flere helgenbilleder og et alterskab; kirken havde sandsynligvis engang særskilt klokkestøpult, da der i regnskabet 1716—17 omtales reparation af «klokkehuset, som Ole Berge forærede kirken».
Kirken var opført under Haakon IV og indviet den 3die august 1242, hvad der kan sees paa et i universitetets oldsamling bevaret stykke af korvæggen, sammensat af to planker, der engang stod over bispestolen, og hvorpaa i majuskler (ikke i «runer») er noteret:
«Anno Domine MCCXLII III nonarum Augusti dedicata est ecclesia ista a domino P. Hamerensi episcopo ad honorem sanctæ crucis et beati Olavi.»
(«I Herrens aar 1242 den 3die august er den kirke indviet af hr. P(aul) biskop i Hamar, det hellige kors og Sankt Olav til ære.»)
Kirken var efter dette indviet til det hellige kors og St. Olaf. Indskriften blev, ifølge Landstad, opdaget af den bekjendte arkæolog Arendt 1817 og af ham befriet fra det beg, hvormed den var oversmurt. I august 1242 var Paul biskop over Hamar stift — det er altsaa dette navn, som betegnes ved indskriftens «P», ikke «Peder», som Landstad kalder ham i sit digt.
Kirkens ydre var, da den nedtoges, kun tarveligt, da svalgangen var forsvundet og stolper og planker skjulte under en senere bordklædning. Fra kirkens tag hævede sig da et nyere høit spir. Kirkens grundpiller var, ifølge Landstad, af overordentlig svære dimensioner, idet deres tykkelse udgjorde en halv mandshøide.
«Det indre var meget simpelt,» siger Landstad, «og man søgte forgjæves noget, som kunde henregnes til en mere udviklet kunst.
Men desuagtet gjorde den dog et besynderligt indtryk. Hertil bidrog den sparsomme belysning, det trange rum, korets usædvanlige høide over skibet, den paa vægge og loft anbragte sælsomme maling, samt fremfor alt den forestilling, at man befandt sig i de samme, vistnok meget lidet forandrede omgivelser, blandt hvilke fædrene for 600 aar siden sad i andagt forsamlede, og hvor efter al rimelighed den første kristne slegt paa dette sted havde tilbedende bøiet sine knæ for Herren.»
