Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/629

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
622
BRATSBERG AMT.

messe, da han flygtede hid og ikke vilde gaa til forlig med Sverre, sin faders og sine brødres bane.»

Sverre og Sigurd Jarlssøn, som her nævnes, er vel kjendte. Erling Skakke havde foruden sin søn kong Magnus to andre sønner, Finn og Sigurd, som efter sin faders rang fik navnet Jarlssøn. Erling Skakke faldt i 1179, Magnus Erlingssøn i 1184 og Finn i 1185. Verset er vistnok myntet paa kong Sverre. Indskriften er ikke ældre end 1185, da Sverre omtales som hans «brødres» banemand.

P. A. Munch henfører indskriften til et af de 2 aar, da Sigurd før Sverres død vides at have været paa Oplandene, nemlig 1197 eller 1201. Vinje kirke har følgelig været til, før Sverre døde, eller før 1202. Kirken nævnes senere aar 1360, 1437 og ved slutningen af det 16de aarhundrede i biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.

I besigtigelse af 1662 kaldes den «Viningskirken» og siges at være saa ganske vanmægtig og skrøbelig, at den ikke mere staar til at reparere, men maa nybygges. I besigtigelsen af 1668 siges det, at den var en stavkirke af samme slags som Raulands «af stolper og planker opbygt, med mange skruv» (gavle).

Den havde da faaet et pulpitur.

Folkevisen nævner Vinje kirke:

Vént er der med Viningskyrkjunn
Nær bruri hon kem in,
Dei tar’ ki brý seg fer ljosi bera
Deđ lyser af plomekinn.

Vént er der međ Viningskyrkjunn,
Naar brúrinne geng i flokkar,
Dei tar’ki brý seg fer ljósi bera
Deđ lyser af brúrelokkar.

Skjønt kirken allerede ved besigtigelsen af 1662 var yderst skrøbelig, blev den endnu staaende i 134 aar, idet den først blev nedrevet i aaret 1796. Under korets gulv fandtes en «Svartebok», skrevet i Norge før reformationens indførelse i begyndelsen af det 16de aarhundrede og opbevaret i Kristiania kathedralskoles bibliothek. Findestedet angives paa bogens sidste side.

Grungedal kirke er en langkirke af tømmer, opført 1850, med 110 siddepladse.

Grungedal annekskirke er opført efter resolution af 186 1813.

Den benævnes i bygden undertiden Straumstøl kirkja efter gaarden, paa hvis grund den staar.