494 BBATsBERG AMT. Wille beretter, at «ved Hyttebek, omtrent Ve Fierd. fra Gaar- den sees Tomter af Smeltehytten og andre Huse, men ikke ringeste tegn til PukverkÞX, og han mener, at (xpaa Guldness-siden, hvor Gruberne findes, er den vundne Malm pukket, og siden ved Pramme ført over til Hyttebek at sme1tes». Magasinhuse for værket byggedes efter Wille ved Seljord kirke, hvoraf tomterne endnu saaes i hans tid, og straks derved boede tskipperen, som besørgede transpo1–ten over Seljordvatn, hvorfor stedet endnu i XVilles tid kaldtes Skipper-bakken, og den nærliggende ø, hvor baadene blev oplagte, kaldtes Skudevolde::. Bleka gi-ube i Svart(lal. I Svartda1 er der mutet en række af anvisninger, over 20, paa guld. 31 analyser har vist en guld- gehalt forskjellig fra kun spor af guld indtil 94 gram pr. ton. Den vigtigste forekomst her er Bleka grube, som drives paa en gang, som fører kobberkis og wismuthglands og af og til lidt guld i kalkspath og kvarts. Gangen har en 1nægtighed af O.20 -0.5O m. og en betydelig længde gjennem gaardene Bleka. Barstad og S–varvelien. Driften er begyndt i 1882. Gangen angives at være op- skjærpet i en længde af 90O meter. I Seljord holdes i frist følgende gruber: Guldnes gruber med tilhørende 1O skjærp; der har ikke været drevet siden 1890. I drift er: Bleka wismuth- og guldgrube paa gaarden Bleka med til- hørende 25 skjærp paa gaardene Barstad, Sr;artdal, Haugvold og Svarvel“ien. Paa Stavsrmten paa Skorvefje1d i Seljord optræder røde og blaa kvartskorn (XVilles jaspis), af hvilken sten der er slebet bordplader. SkWifer forekommer i Grofvasdal(m og g-ryde- eller klæberstm i Dyrlandsgr(ende)1. Asbesf forekommer ved gaarden ‘S’ellestad i AamotsdaI Sogn i korte traade. Af industriel1e anlæg er der et par smaa meierier og sagbrug. 7 personer drev i 1895 handel efter bevilgning eHer hau- delsbrev. Mogene i Seljord er antagelig det vigtigste handelssted. Der er ingen ø1rettighed. I herredet er: Selj ord spare bank, oprettet 1865,1I1Gd forvaltningskapital 1ste januar 1898 kr. 756 121.
