SEI.JORl) I–1ERRED. 495 Postaabnerier i herredet er: SeØord, Seljord ytre, Flatdal, þ1amotsdal. Bebygning. Hove(lsognet og Flatdal annekssogn er vel be- bygget, særlig fladbygderne, der har mange gode gaarde. Seljordvatns bredder er mindre godt befo1ket, som en følge af deres l)eskaffenhed; paa nordøstsiden ligger endel skoggaarde, og paa sydvestsiden Gav-–vikgrænden. Den saakaldte Nordbygd ligger i hovedsognets vestlige del. Aamotsdal er mindre tæt bebygget, dog er ogsaa her græn- der, som f. eks. Dyrlandsgr(enden og omegnen af kirken. Mange sætre ligger spredt om paa det hele herred, dog især i annekssognene, hvor fjeldbeiteme er bedst. Gaardbebygningen ligger i høider fra ca. l25 m. op til 5OO a 530 m., sæterbebygningen lige op til 940 m.s høide «En halv Miil i Nordnordost fra Hoved-Kirken er en Da1 kaldet Gramnings-Dalen, nu en Sæter-Havn, men tilforn beboet i en Distance af 3 Fierd. fra Vest til ØSt. Den allerførste Gaard herifra heed V(ette-rhuus. Smyl-i-Moen var endnu beboet 1658.» (IVille). ’ Større ansamlinger af huse er: I Flatdal Sogn i Seljord er Flafeflatdal med 23 beboede huse og 124 indvaanere. Seljord herreds matrikulskyld er 1281.23 mark. Seljord heri-ed har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 149 gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matriku1skyld havde en gjennemsnitsskyld af 8.6O mark. Ved udgangen af 1890 var herredets gaardsnummere delt i 474 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved sidste folketælling var samlet i 336 selvstændige, beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var 3.65 mark. 29 brug (af skyld 55.75 mark) er skog, vand og lignende ubeboede sky1dsatte brug. Gjennemsnitsværdien af skyldmarken 1893–1897 var kr. 1371. – S(?øO“)’d præstegaard, Skornes, har, efterat være reduceret i hen- hold til lov af 19de juni 1882, en skyld af mark 15.51 (tid- ligere mark 19.94). Hovedbrugets arealer er opgivet saaledes: Dyrket mark ca. . . 11.5 ha Udyrket mark . . 11.5 –
