sE1..1oR1) HERBE1). 493 I Seljord er l smørmeieri, der begyndte sin virksomhedi l893. Indmaalt melki 1895 angives til l49022 liter, kjærnet smør til 597 kg. Yderst paa nordsiden af Seljordvatn findes et par mindre muldmyrer, egnet til dyrkning, ellers er der i herredet faa muld- eller mosemyrer. Der er en del myrstrækninger i fjeldene; den eneste større myr ligger om Kroketjern. I den øvre del af Aamotsdal er en torvmyr med temmelig god brændtorv, men denne benyttes ikke. Paa Lifjeld er ogsaa et par –mindre torvmyrer, men de er vistnok ikke gode og benyttes ikke. Større og mindre multemyrer er der paa alle fjeldene i her- redet, men der samles dog ikke saa meget multer, og der sælges sjelden noget aar mere end 6–8 tønder. Skogen er i dette herred noget udhugget; naar undtages et halvt snes gaarde i hovedsognet og nogle faa i Flatdal anneks, har de fleste andre gaarde ikke mere skog end til eget brug, og mange ikke engang det, især øverst i Aamotsdal sogn. Mest skog er der vest og syd for Seljordvatn, hvor fjeldet, naar de høieste toppe undtages, er tæt bevokset med gran og furu; ek forekommer i ringe mængde; desuden fjeldbirk og enkelte steder hængebirk. Adski1lig løvskog er der i Flat- da1. I den øvrige del af herredet er det kun de nederste skraa- ninger af fjeldet, som er skogklædte; aaserne er bare. I herredet vokser foruden gran, furu, birk ogsaa or, løn, hassel, ask, asp, rogn, heg, selje, ener og en liden smule ek. Skogen i Seljord leverer en del kjøbmandslast. Der kjøbes endel sagbord fra UlefoS. Pris paa vedi 1895; Birk kr. 21.00, or kr. l8.00, furu kr. l8.00, gran kr. 15.00. Skogen er gaaet noget tilbage paa grund af hugsten. En større del af skogen eies af folk udenbygds og en ringe del af udlændinger. “ De bedste skoggaarde i herredet er: Telnes, Nes og Straml, beliggende ved den yderste ende af Seljordvatn, Reinstøl i Grunningsdalen, Øverlan(l og Midtbøen i Seljord hovedbygd. Bergværksdrift. I den almindelige oversigt over berg- værksdriften er berettet om driften paa kobber med sølv ved Guldnes i Kristian III’s tid. (Bind I pag. 3l8). I de senere aar er driften forsøgt optaget, i 1865 og 1888, men begge gange er der kun drevet i nogle faa aar og med tab.
