492 BRATSBERG AM’l’. I)yrkningen af korn, poteter og turnips er ikke tiltaget, kun ubetyde1igt engfrø dyrkes. Ti1dels anvendes noget bedre redskaber og slaamaskiner. Frugtavlen og havedyrkningen er ikke betydelig, men har tiltaget en del i de sidste aar. Af frugttræer dyrkes for det meste kun æble-, kirsebær-, ribs- og stikkelsbærtrær. Af kjøkken- urter dyrkes mest kun gulerødder, erter og lidt kaal. Paa en- kelte gaarde er der vistnok finere frug-tsorter, som pærer, plom- mer o. S. v., og der dyrkes ogsaa forskjellige kjøkkenurter, men antallet af disse gaarde er ikke mere end en 3–4. En større udyrket strækning egnet til dyrkning er der ved Flatdalsvatns øvre ende, men først maatte Flatda1svatn sænkes yderligere, da dette temmelig ofte pleier at skylle over det hele og saaledes umuliggjøre dyrkningen. Andre større udyrkede strækninger egnede til dyrkning er her ikke. ’ En liden strækning dyrkbar jord paa den østlige side af Sel- jordvatn, nemlig Flathuslandef. kan nævnes. Fortrinlige beiter er der fornemmelig i annekssognenes fjelde, og fædriften er herredets vigtigste næringsvei. Gode fjeldbeiter er der paa Melfjeld, Lifjeld, Skorve osv. Fjeldsla1a-tter er uden synderlig betydning l)e største og bedste ligger oppe i øvre Aamotsdal. Hjemmehavnene er utilstrækkelige. I januar l89l var der i herredet: Heste . . .– . 255 Storfæ . . 2 296 Faar . . . 3 37O Gjeder . . ’1s 702 Svin . . 249 Rensdyr . l Fjærkræ: Høne . . 893 )Ender . 15 Gjæs . . 3 Kalkuner ......... 3 I Seljord kjøbes heste til bygdens forsyning. Kvæget i Seljord er gjennemgaaende telemarkskvæg. Og dø første udstil1inger i amtet holdtes her. Der opdrættes I(VZ98 til salg. Faareholdet er aftaget, svineholdet tiltaget. ɔ
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/499
Utseende