354 BRATSBEBG AMT. I jannuar 189l var der i herredet: Heste ........ . 268 Storfæ . . . 1 4 2 1 Faar . . 968 Gjeder . . l 3 Svin . . . . 1 8 1 Fj ærkræ: Høns . . . . l 04 7 )Ender . 3 Kalkuner . . . 3 Bikuber ....... . 23 l Heste kjøbes til bygdens forsyning. Melkeproduktionen er tiltaget noget. Faareholdet er aftaget noget, og svineholdet tiltaget. Lunde lan(lboj“orening, stiftet 1878, med for-maal: Fremme af landbonæringen, havde i 1895 40 med1emmer. Store myrer er der ikke i herredet, men en del smaa myr- strækninger; her og der er mosemyrer. Ved IØel(lal er en myr skikket til opdyrkning. Brændtorv bruges ikke; der findes brændtorv, saaledes paa fjeldet nordvest for Lun“dtveit. Skog. Herredet er udenfor den dyrkede mark skogbevokset med gran og furu. Dog er LubergJffeldets top bar. Skogen er paa mange steder udhuggen, væksterligheden er ofte god. Skogen leverer meget kjøbmandslast, og hei-redet behøver ikke at kjøbe bygningstømmer. Ende1 ved kjøbes ved Ulefos sagbrug. i Pris paa ved var i ]895: Birk 8 a 1O, or 7.00, furu 7.00, gran 6.00 kr. I hovedsognet er Landsmarken og Nordbygden gode skog- bygder. Nogle gaarde i hovedsognet har ikke skog; dog er det ikke mange, der er helt blottet. Ogsaa paa de gaarde, som ingen skog har, er skogdriften af vigtighed, idet de hugger for andre, særlig for de større eiendomsbesiddere. Tømmerdriften er, efterat Strengen-Ulefoskanalen er bygget, i det store og hele let og ikke kostbar uden for enkelte dele af de fjemest liggende heistrækninger. De vanskeligheder-, som Vrangfos voldte i gammel tid, er nu
