Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/362

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

1.uN1)E HEBRE1). 355 helt overvundne, og tømmeret gaar igjennem kanalen, uden at noget gaar tabt eller beskadiges. Skogen antages at have gaaet tilbage i dimensioner. Store dele af skogen tilhører udenbygds folk. De industrielle anlæg er: St-enseúi mølle og sagbrug, Saga mølle og sagbrug, Flaabygd tegl- brænde-ri. 5 personer drev i 1895 handel efter bevilgning eller han- delsbrev. K129e, Bjervamoen, Strengen, Kaasa er de vigtigste handels- steder. Lunde .forbrugs.foren.ing, Bjervamoen, begyndte i l870 og havde ved udgangen af 1895 64 medlemmer og omsætningi 1895 kr. 50 000. Der er ingen ølrettighed. g I herredet er: Lunde sparebank, oprettet 1862, med forvaltningska- pital 1ste januar 1898 386 595 kr. Postaabnerier i herredet er: L2mde, Strengen, Hogga. Bebygning. De fleste gaarde ligger i herredets større dalfører, særlig der, hvor Dørholtelven og Østreelven støder til Lundedalen. Paa Langevatns østre side er ogsaa nogle gaarde paa begge sider af veien langs vandet. Gaardene ligger sædvanligvis i en høide over havet fra 70–10O m. Her er forholdsvis faa sætre. Det opdyrkede land ligger fornemmelig langs vasdragene i Flaabygd, Lunde, Nordbygden og Lands-marken. Afsidesliggende –bygdelag –er Fonnemork, den ydre del af Landsmarken og vestre del af Nordbygden. Matrikulskylden er l 046.57 mark. Lunde herred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 55 gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matriku1skyld havde en gjennemsnitsskyld af l9.03 mark. Ved udgangen af 1890 var herredets gaardsnummere delt i 38l særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen, efter opgaverne ved sidste folketælling, var samlet i 304 selvstændige beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var 3.32 mai-k. 39 brug (af skyld 36.16 –mark) er skog, vand og lignende ubeboede skyldsatte brug. Gjennemsnitsværdien af skyldmarken 1893–l897 var 3 135 kr.