1.uN1)E HEBRE1). 355 helt overvundne, og tømmeret gaar igjennem kanalen, uden at noget gaar tabt eller beskadiges. Skogen antages at have gaaet tilbage i dimensioner. Store dele af skogen tilhører udenbygds folk. De industrielle anlæg er: St-enseúi mølle og sagbrug, Saga mølle og sagbrug, Flaabygd tegl- brænde-ri. 5 personer drev i 1895 handel efter bevilgning eller han- delsbrev. K129e, Bjervamoen, Strengen, Kaasa er de vigtigste handels- steder. Lunde .forbrugs.foren.ing, Bjervamoen, begyndte i l870 og havde ved udgangen af 1895 64 medlemmer og omsætningi 1895 kr. 50 000. Der er ingen ølrettighed. g I herredet er: Lunde sparebank, oprettet 1862, med forvaltningska- pital 1ste januar 1898 386 595 kr. Postaabnerier i herredet er: L2mde, Strengen, Hogga. Bebygning. De fleste gaarde ligger i herredets større dalfører, særlig der, hvor Dørholtelven og Østreelven støder til Lundedalen. Paa Langevatns østre side er ogsaa nogle gaarde paa begge sider af veien langs vandet. Gaardene ligger sædvanligvis i en høide over havet fra 70–10O m. Her er forholdsvis faa sætre. Det opdyrkede land ligger fornemmelig langs vasdragene i Flaabygd, Lunde, Nordbygden og Lands-marken. Afsidesliggende –bygdelag –er Fonnemork, den ydre del af Landsmarken og vestre del af Nordbygden. Matrikulskylden er l 046.57 mark. Lunde herred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 55 gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matriku1skyld havde en gjennemsnitsskyld af l9.03 mark. Ved udgangen af 1890 var herredets gaardsnummere delt i 38l særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen, efter opgaverne ved sidste folketælling, var samlet i 304 selvstændige beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var 3.32 mai-k. 39 brug (af skyld 36.16 –mark) er skog, vand og lignende ubeboede skyldsatte brug. Gjennemsnitsværdien af skyldmarken 1893–l897 var 3 135 kr.
