LUNDE HEBREn. 353 Kun lidet nyland er opdyrket i senere aar. Dyrkning af korn og poteter er neppe aftaget. Turnips og græsfrø dyrkes lidet. Brug af bedre redskaber er blevet noget almindeligere, og an- tallet af slaa- og meiemaskiner er lidt forøget. Paa smaabrugene er eierne ofte tillige haandværkere, sned- kere og tømmermænd, skomagere, skræddere eller murere. Lidt fremskridt har havedyrkningen gjort. Udsæd og avl pr. maal samt foldighed: Udsæd. Avl. Fold1ghed. Hvede. . . 24 liter 2.06 bl. 9 Rug . . 24 » 2.06 » 9 Byg . . . 24 » 2.06 » 9 Blandkorn . Havre . . . 40 » 2.78 » V Erter . . . “ Poteter . . 280 » l5.3 » 6 Græsfrø .... 2 kg. Havnegangene er ikke tilstrækkelige; udenfor gaardenes indgjærdede jorder er de sædvanligvis smaa og kan ikke føde kreaturerne til St. Hansdag, ved hvilken tid de før altid dreves til sætrene. Da herredets egne sætre kun har smaa beiter, søgte man med sin buskap sætrene i Hjartdals og Tinns vidtløftige fjeldstrækninger, ofte indtil 11O–135 km. fra hjemmet. Dette er imidlertid i nogen grad aftaget. En del ungkreaturer og sauer sendes tilfjelds (paa Hardanger- vidden i Mo, Vinje og Rauland). Før drog man didop med hele besætningen og beholdt kun en eller i høiden to kjør hjemme, idet flere gaarde slog sig sammen, saa at to, tre eller fire sæter- jenter var sammen paa hver af “de sætre, som flere gaarde eiede og tildels endnu eier. Disse sætre er nu enten solgte, eller ogsaa leies de bort til folk fra andre bygder. Uagtet man fik mere og især bedre afkastning af buskapen i fjeldbeiterne, var dog disse sæterreiser saa besværlige og kostbare, at de var lidet lønnende, saa at de er hørt op. For at hjælpe paa den utilstrækkelige havn udlægges dels af indmarken, dels bruges grønfoder. Kun paa en enkelt gaard staldfores hele sommeren, paa mange gaarde delvis og paa enkelte slet ikke. Siden sæterreiserne hørte op, faar man mere gjødsel hjemme. De faa sætre, som findes i selve herredet, benyttes kun en kort tid (9 uger). 23 – Brntøberg amt. II.
