Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/359

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

352 BRATSBERG AMT. Km.9 Hoide o. h. m. Tyrivatn . . . . O.8 Hauglandsvatn . . . . O.4 Rækatjern .... . 0.1 Del af Flaavatn eller Rørfjord .... . 6.4 7O.6 Langevatn . . . 2.5 . Heimdalsvatn . . . O.4 Del af Sandevatn . . . O.1 Minnesjø ....... O.7 Gaangevatn ...... O. 5 51 smaavand eller dele af saadanne ...... 2.0 Samlet areal af ferskvand 17.0 J ordsmonet har oftest ler i undergrunden og undertiden sand. Det er frugtbart, og der avles godt korn. Den dyrkede mark ligger saagodtsom udelukkende i de store dalfører og skar, den meste paa det strøg, hvor Lundeelven optager Dørholtelven og Østreelven; nogen dyrket mark ligger paa Langevatns østre bred. Arealet er saaledes udnyttet: Ager . . 4.9 km.2 Eng . . . 10.0 » Ager og eng ....... 14.9 km.2 Skog ......... l29.0 » Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne, is ...... 116.l » 260.0 km.2 Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af dyrkbar, men udyr’ket jord til 5OO maa1, værdien af 1 maal jord til 40 kr. og omkostninger ved dyrkningen af l maal til 20 kr. Ved mange gaarde er der god jord, som lader sig dyrke- Paa jord af nogenlunde god beskaffenhed saaes ofte hav1–ei to aar efter hverandre, og derpaa sætter man poteter det tredie aar, eller ogsaa gjødsles ageren og tilsaaes med byg. Derpaa gjenlægges den til eng. Kun enkelte saar græsfrø. Jordbunde11 i herredet synes gjennemgaaende at være bedre skikket for græs- e11(l for kornproduktion. Ve1 ødslede enge staar rige og fr0dige- Grunddjgning mangler paa de fleste gaarde. l