2 I 4 BRA’I’SBERG AM’I’. Som eget toldsted omtales Langesund nogle aar efter syv- aarskrigen 1563–70, og allerede ved midten af 1580–aarene var Stedet rigets største eksportsted for trælast. Navnlig blev Langesund stærkt besøgt af hollænderne. «Det merkeligste og navnkundigste Ladested i Norge (er) Langesund, i hvilket der hvert Aar lades nogle hundrede Skibe med Master, Spirer, Spærrer (ɔ: Bjelker) og Deler (ɔ: Bord), som udføres fra Skien og andre Steder, langt oven af Landet, og der sælges i Havnen.» «Det berømte og store ladested Langesund », hvorom Are-ut B(Þrntsen i 1661 taler, havde 1801 522 indbyggere I tol(l.forordningerne af 1691, 1732 og 1762 nævnes Lange- sund iblandt de ladesteder, hvor der alene maatte losses, lades og fortoldes kornvarer, som førtes fra Danmark, og trælast, som udskibedes derhen og til fremmede steder. Den 23de august 1765 fik Langesund, ligesom Brevik, tilladelse til at udlosse alle slags grove varer, hvilket gjentages i toldforordningerne af l768. Ved lov 15de april 1854 erholdt Langesund frihed til at iud- og udføre ved direkte handel paa inden- og udenrigske steder alle tilladte kjøbmandsvarer. Langesund har været toldsted for alle by-erne ved Skiens- fjorden og gav tolddistriktet sit navn. Langesund tolddistrikt. F. W. Thue bemærker: «Toldboden skal forhen have været i Langesund, men er for nærværende Tid i Porsgrund, som det middelste Sted i Fiorden, hvorfra og den meste Trælast udfores, alligevel kaldes samme endnu Langesunds Toldbod, fordi saavel S(–heen som alle Fior- dens Ladesteder dependere derunder.» Naar Langesund benævnes det mærkeligste og navnkundigste ladested i Norge. saa er det vel egentlig som repræsentant for a-l udførsel fra Skiensfjordens byer. Langesund havde i 1661 21 gaarde Dette ladesteds bidrag til Norges bank var 3 909 spdr. 45 sk. i rede sølv. Undergrunden i Langesund bestaar af lerskifere og kalk- stene tilhørende etagen 4 (trinucleusskifer, isoletuskalk og gas- teropodekalk) og nordøstligt paa Langøen ogsaa kalksandstenetagen (etage 5). Lagene stryger ifra nordnordvest til sydsydost i den retning, hvori Langøen og aaserne i Langesund har sin længderetning. Lagenes fald er Svagt, omtrent l50 mod o.n.o. Af den maade, hvorpaa lagene optræder paa Langøen og fastlandet, kan man se, at der midt efter sundet gaar en forryk- ning (cfr. I. pag. 47), hvis størrelse er omtrent 180 meter.
