Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/220

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

1.ANGESUN1) 1.A1)EsTE1). 213 trælast i Langesund, og parallelt med Vaterlandsgaden gaar Stor- gaden og ø-m-egaden. Alle disse 3 gader er nord-sydgaaende gader og munder ud i torvet eller dettes forlængelse, som kaldes Kirke- i-Pren. Vaterlandsgadens forlængelse mod nord kaldes Tordenshy’olds- ga(le, og forlængelsen af Øvregaden kaldes Konǫgshavnsgade. Stedet har talrige smaa brygger, idet hver mand, som fæster grund ved sjøen, sætter ud en liden brygge. Saagodtsom al bebygget grund i Langesund er bygslet paa arvefæste. Paa sydspidsen af Langøen ligger Langøtangens jË:Zr, et gult træhus med taarn. Z Den til Langesund hørende ø Langøen er ikke bymæssig be- bygget. Den er delvis skogbevokset, 2.5 km. lang og O.5 km.“? stor. Den har sin længderetning fra 11. n. v. til s.s. O. i den retning, hvori de siluriske lag stryger. Til Langesund ladested hører ogsaa Skjæret Sk].(8)’(’g, en lang- strakt ryg af skifere, der ligger op som en sort eg bestaaende af siluriske lag og med ringe høide over havet. “ The(e siger i sin beskrivelse af Kragerø kjøbstad og Lange- sundsfjorden om Sky’(ereg: ((Ved Enden af denne Fiord er en temmelig stor Holm Skiære-Æg kaldet, som er næsten ganske sort, og tydelig til- kiendegiver Hoved-Indseilingen til Langesund, hvorfor den og ventelig har faaet dette Navn, da det almindelige 0rdsprog om (len, der ei kan tie med en Hemmelighed, hedder: at han har spiist Skiære-xEg.» Sandsynligvis ha-r navnet intet at gjøre hverken med skjære eller æg; den skarpe form berettigede det til at bære navnet eg, en skarp kant, og den første del er maaske simpelt- hen skjær, i betydning liden holme, eller skjær, i betydning skjæret paa en kniv. “ Byens fortid. Langesund er anlagt paa grund, der har tilhørt gaarden Sla-attenes i Bamle. De ældste gi-undsedler paa La-11gesunds grund er fra 25de juni 1720. Imidlertid har Langesund allerede tidligere været et vigtigt handelssted. P. A. Munch antager, at Magin“i1.s Ex-lingssøn i 1184 har ligget i Langesund paa sin vei til Sogn, hvor han fandt sin bane, idet Munch mener, at hans mænd her fik fat paa de brynestene, som brugtes i slaget ved Fimreite; disse brynestene fra Eidsberg i Telemarken var allerede da, som gjentagne gange omtalt, en ud- førselsartike1 fra Skien og anvendtes til vaaben