LANGI–2SUND 1.AnESTE1). 215 Havnen. Det almindelige løb op til l)yerne ved Skiens- fjorden gaar gjennem Langesund, og her er, som før omtalt (side 62) god ankerplads, og havnen er rummelig og fri for sjøgang, men ikke for dønning ved sydlig vind. Seilskibe kan komme herfra sydøst ud med alle nordlige vinde indtil v.n.v. og vester- ud med nordlige indtil o. til n. En mangel ved Langesunds havn var det tidligere, at de større kystdampskibe ikke kunde lægge ind til dampskibsbryggen i den ydre havn paa grund af, at vandstanden der var for lav. Denne mangel blev i 1893 og 1894 afhjulpet, idet der blev op- mudret en 2O m. bred og 6 m. dyb rende, og dampskibsbryggen blev i en bredde af ca. 4 m. udbygget. TiIlige blev et større opmudringsarbeide iværksat i den indre lille havn (Kongshavnl, saa denne blev farbar med fartøier af indtil 9 fods dybgaaende helt ind til den sydlige ende, hvor der tvers over havnen blev opført en større kommunebrygge. Langesund, som udgjør et eget Sogn under Bamle, har en kirke, Langesund Bethel kirke, som er en langkirke af tømmer, opført 1765 med 479 siddepladse. F. W. T hus siger, at «Kirken er opbygt for Indvaanernes Regning, kaldes Bethel, og indviet den 22de Julii 1765, samt underlagt Bamble Kald». Lm-enskiol(l siger i Sin beskrivelse af amtet (pag. 1373, at kirken er indviet 22de juli l765, men senere (pag. 240) angives aaret 1755. Tidligere sognede Langesunds beboere til Bamle hovedkirke. Paa kirkegaarden staar et mindesmærke over kaptein Holm, fregatten Najadens chef under træfningen i Lyngør 1812. Holm omkom straks efter træfningen ved drukning udenfor Langesund. Mindesmærket bærer denne indSkrift: l-’OR HANS PE’1’ER HOLM Søn CAP1TA1N1–: oG RIDDER AF DANNEBROG Hm .1iDLI–Z BoBGEH OG mEm(E 1(H1G1–:H Som FANnT SlN nøn I I.ANGESUNDS F.1oRm-:NS Bø1.(;1–:R 1)EN 26ÐP= OKTOBER ]812 REISTES DIC2TTE MlNI)l-I Alf SØRGENDE VAABENBRØDRl-Z OG VI–2NNl-)R
