Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/61

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

48 BRATSBERG AMT. Syenit har stor udbredelse i Skiensfjorden. Den optræder med afrundede koller, og danner Langesundsfjordens østre bred fra Helgero indtil bunden af Eidangerfjorden, og af syenit be- staar de allerfleste af øerne, saaledes Katøen, Oksø, Sandø, Bjørkø, Siktesø i Bratsberg amt, litle og øvre Arø, Stokkø og Haaø. Læn- gere n. indtager syeniten hele strækningen ø. f. Bjørkedalen og for en linje derfra til Skreihelle. – Dette felter en i mineralogisk henseende mærkelig egn paa grund af sin store rigdom paa sjeldne mineralier, der indeholder jordarter, som ikke forekommer ofte; de har faaet navn af Breoiksmineralier, skjønt de ikke forekommer ved selve Brevik. Disse mineralier optræder som indblan- dinger i grovkornede gange, der især er hyppige paa øerne. Fornemmelig udmærker Arøen, Stokkø og det nærliggende skjær Laaven sig ved sin store rigdom paa mineralier, men disse øer hører særlig til Jarlsberg og Larvik amt og ikke til Brats- berg amt. Her følger efter W. C. Brøgger en fortegnelse over de mine- ralier, som forekommer paa syenitgangene i augit og nefelinsyeniterne i denne egn dels i Bratsberg amt og dels i Jarlsberg og Lar- vik amt. Molybdænglands, Zinkblende, svovlkis, løllingit, blyglands, kobberkis, kvarts, jernglands, titanjernsten, opal, hydrargillit, diaspor, flussspath, magnetit, nordenskiøldin, hambergit, xenotim, apatit, mosandrit, johnstrupit, epidot, Zirkon, thorit, homilit, datolith, granat, helvin, sodalith, lepidomelan, lithionglimmer, muscovit, talk, chlorit, kaolin, astrophyllit, nefelin, cancrinit, levkophan, melinophan, salit, akmit, 1aavenit, wøhlerit, hiortdah- lit, rosenbuschit, polymignyt, tremolith, arfvedsonit, barkevikit, ainigmatit, katapleì’t, cappelenit, melanocerit, karyocerit, tritomit, eukolit, perowskit, pyrochlor, titanit, albit, natronorthoklas, kali- orthoklas, analcim, eudidymit, natrolith, thomsonit, hydronephelit, apophyllit, desmin, kalkspath. “ De løse aflei11i11ger. De ovenfor omhandlede bergarter og formationer danner det faste fjeld, og paa dette følger da dannelser fra istiden samt de afleininger, som er yngre end is- tiden, mest lersand og aur. Istiden. Som allevegne i vort land finder vi i dette amt mærker efter en istid: fjeldene er skurede med de skuringsmærker, som er frembragte ved bræer eller ismasser, der bevæger sig med blokke og grus under, videre finder vi moræner eller gamle jøkelgjærder i forskjellig situation, mest endemoræner, hvor bræerne har lagt fra sig blokke, aur og sand foran sin ende, videre findes flyt- blokke, der hviler paa en undergrund, bestaaende af en bergart, forskjellig fra den, hvoraf selve blokken bestaar; mægtige aflei-