H1STomE. 575 Fjordene. Ingulv og Hjorleiv maatte selv –i sin tid drage ud til Island, da de havde fæ1det et par af Atle .]arls sønner. Af landnaamsmænd, som kom direkte fra Telemarken, næv- nes Aasgrim Ulvssøns æt. Paa Fivla-volden (Fiflavellir) i Tinn, fortæller landnaamsbogen, boede høvdingen Ulv Gylder og hans søn Aasgrim efter ham. Aasgrim negtede at betale Harald haarfagre skat, og da denne sendte sin frænde Thororm i Tromø hen for at kræve den, lod han ham høre, at han nylig havde sendt kongenen gautsk hest og meget sø1v; men det var som gave, ikke som skat. Thororm drog da bort, men kom et senere aar i en og fornyede kravet. Aasgrim sammenkaldte bønderne til ting, og her svarede de lige- som Aasgrim før, at de ingen skat vilde give. Men medens de endnu var sa-mlede, kom en af Thoroms trælle 1øbende ud af en skog lige ved og dræbte Aasgrim. Trællen blev fældet af bøn- derne, men Thororm slap bort. Aasgrims søn Thorstein laa ude paa vikingtog, da dette hændte. Paa hjemveien lagde han til ved Tromøen og brændte Thororm og alle hans folk inde. Der- paa drog ham med sin broder Thm-geir og mosteren Thorurm ud til Is1and, hvor han fik jord paa Sønder1andet. Han fik senere navnet ]jal(lstøding (d. e. teltStang) af, at han engang tog sig af et skibsmandskab, der led af smitsom sot, reiste telt for det og pleiede det. Fra brødrene Thorstein og Thorgeir nedstammede mægtige ætter paa Is1and. Landnaamsbogen omtaler fremdeles blandt udflytterne til Island Orm den gamle, søn af Eyvin(l Ja-rl. Denne, der kjæmpe(le i Hafrsfjorden mod Harald haarfagre, var søn af Armod .]arl og sønnesøn af Neri(l Jarl den gamle, som tillige har havt navnene den nid-ske og raa(lspake. Fra Nerid, der maa have havt sin hjem- stavn i denne egn, nedstammede ogsaa Sigurd Syr, Olav den helliges stedfader. g Egnens historie i Harald haarfagres tid og under hans efter- mænd ligger ikke klart udredet. Da Harald i 930 delte riget mellem sine sønner, tilfa1dt ifølge Snorre Sturlassøns fremstilling Vingu1mark, Raumarike, Vestfold og Telemarken hans sønner Olav, Bjørn, Sigtrygg, Frode og Thorgils. P. A. M2tM(?hl har med gode grunde antaget, at de to sidstnævntes tilværelse er mere end tvi1som. Sandsynligvis herskede Bjørn, der af sin fredelige færd havde faaet navnet Farmand [kjøbmand], og som var konge paa Vestfold, ogsaa over Grenland og Telemarken. Efterat Bjørn nogen tid efter delingen var bleven dræbt af Erik Blodøks, tog hans broder Olav styret over Vestfold og opfostrede Bjørns søn Gu(lrød. Olav, der af vikverjerne toges til overkonge og oppebar al skat af dem, fæ1dedes af Erik aaret efter Harald Haarfagres død paa Slotsbjerget ved Tunsberg, hvorefter Erik B1odøks under-
