FoBH1sToB1E. 57 1 særpræg. Indflydelser fra disse lande træder meget stærkt frem i denne tids efterladenskaber. I jernalderen viser sig det første kjendskab til bogstavskri.ft. Fra Bratsberg amt haves 3 indskrifter med ældre rnner. I et kvindegravfun(l fra Søtvet, Solum, fra mellemjernalderen findes 2 guldbrakteater, som har runeindskrift, der er slaaet med samme Stempel. Sophus Bugge tyder denne indskrift som: «onla e1wa», som kan oversættes med: Ole den gule (om haarfarven), som vel har været brakteaternes eiermand. Fundet kan efter al sandsyn- lighed henføres til tiden ved 600 efter Kr. Den anden indskrift er paa en sten, som er fundet 1781 paa gaarden Stenstad, Helgen sogn, Hollen præstegjeld, i en gravhøi sammen med endel andre oldsager fra mosefundstiden. Fundet blev sendt ned til Kjøbenhavn Runestenen blev skjænket til arveprins Fredrik, som lod den op- sætte paa Jægerspris ovenpaa Julianehøi, fastgjort til en søi1e af halvtredie alens høide. Der findes den endnn. Prof. Bugge læser indskriften saaledes: «Ig-ingen halar», som betyder Igingas sten. Indskriften henføres til omtr. aar 500. Den tredie ind- skrift fandtes paa en Sten, som nu er tabt. Den var fra Sande præstegjeld og omtales i kvart-udgaven af 0lai Wormii Danica Literatnra antiquissima, Hafniæ 1636, pag. 68. Denne indskrift læses af Bugge for: (–:wadaradas» og oversætteS saaWledes: «Vandraads (sten)». –Saudeindskriften kan sættes til 6te aarhundrede Af indskrifter med yngre runer findes i Bratsberg en hel del. Her skal kun nævnes en indskrift fra Atraa nedrevne stavkirke. Den lyder i oversættelse saaledes: «Ragnar Biskop viede denne kirke; da fulgte ham, fulgte da: Thord kapelan og Einar Nav og Thrond “Mok og Thorstein Raude og Thrond Kin, og han ristedo disse runer.» Indskriften blev opdaget i 1822 af stedets daværende sogne- præst, Hans O. E Heyer(lahl. Da den gamle stavkirke, paa hvis væg den var ristet, blev nedrevet i 1833, blev det plankeStykke, hvorpaa den stod, udsaget og bevaredes siden paa præstegaarden, indtil det i febr. 1842 a-f den daværende sognepræst, Søren Schive, indsendtes til universitetets oldsagsamling (no. 1038). Det frem- gaar af indskriften selv, at den er ristet ved kirkens indvielse, af en mand, som ved denne leilighed var i biskopens følge. Den eneste af de i indskriften nævnte mænd, om hvem der vides noget e1lers, er biskopen. Ragnar var den tredie i rækken af indehaverne af den i 1152 oprettede bispestol i Hamar, hvor- under Tinn saavelsom den nordlige del af Te1emarken overhovedet var henlagt. Hans tiltrædelsesaar kjendes ikke, han maa være død i 119O eller kort forud, da hans eftermand, Tore, idette aar nævnes paa saadan maade, at han maa antages at være bleven valgt for ganske kort tid siden. Man vil altsaa ikke kunne tage
