perne) er ellers hans sædvanlige attributer. Dagen skal endnu i midten af det 18de aarhundrede have været høitideligholdt i Norge med gjæstebud, spil og drik, da St. Nicolaus sagdes at have været nordmændenes særdeles patron.
8de december kaldes vor frues ventedør, fordi, som det hed, jomfru Maria da ventede at føde Christus, men regnede feil og fødte ham først halvfjerde uge senere. Dette er dog en misforstaaelse af dagens rette navn «Mariæ undfangelse», fordi den var nøiagtig 9 maaneder før 8de september, Mariæ fødselsdag. Den betegnes med en kande (11), fordi juleøllet da skulde brygges, eller og fordi klæderne da skulde vaskes, at de kunde blive ret hvide til jul.
9de december. St. Annæ dag blev hos os i 1436 flyttet fra 26de juli til 9de december.
13de december er Lussinotti.
Den hellige Lucia af Syrakus led, opflammet ved sin landsmandinde St. Agathas eksempel, martyrdøden aar 310. Hendes dag betegnes med et blus (12), fordi de længste nætter, hvor man mest trængte til blus og lys, ved den tid begynder. Lussinatten selv regnedes sædvanligvis endog for den længste:
Koen sa den nat: Lussinotti lang æ.
Bekaren svarede: Ho æ som tvæ.
Jeiten sa: Fanen far’ i, at bo æ.
Naar Lussinotti 13de december ansaaes for den længste, og ikke 22de december, saa har dette sin grund deri, at aarstiderne efter den julianske kalender indtraf for tidlig, saa at man i Norge aar 1700 maatte udelade 11 dage af februar, deraf udtryk som marimess nye og marimess gamle.
21de december, Thomasmessa. Thomas Bryggjar.
St. Thomas apostels dag betegnes med en tønde (13), fordi juleøllet da heldtes paa tønderne; man kaldte den derfor ogsaa Thomas Brygger, eller Thomas med byttin,‘ og satte dette igjen i forbindelse med et tøveir, som paa den tid oftere indtraf, kaldet Lefse-Tøjren.
Mellem Lucianat og Thomasmesse indtraf den 4de tamperdag (onsdag efter Lucia), eller imbredag, som tamperdagene i Norge kaldes; hele ugen fra den onsdag til den følgende kaldtes derfor Imber-Vika og 4de adventsøndag Imbresøndag. St. Thomasdag, som faldt i denne uge, reiste man om til venner og naboer for at smage paa juleøllet. Ruset, som de tog sig, kaldtes efter Wille skokebollen. Skokebolle er en første bolle af nybrygget øl. Upskoka er nybrygget øl, som øses op af gjæringskarret. Var det klart og godt veir paa denne dag, ventedes et godt aar, og som veiret var paa denne dag, vilde veiret hele vinteren blive.
