Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/499

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
486
BRATSBERG AMT

bygger. Paa andre primstave betegnede man den med et anker, eller med en pavekrone. Navnet «Klemet» satte man i forbindelse med «at klemme», «klype» og kaldte ham derfor Klemet klyp i fu; thi nu, sagde man, maatte man begynde at knibe paa maden for børnene, paa det at de skulde skjønne desmere paa julekosten. Man kalder dagen ogsaa Klemet sauskjær, fordi da begynde sauerne at løbe.

25de november. Karensmessa, Kari vaskar, Kari med rokken. Katharina af Alexandria blev henrettet paa keiser Maximians befaling paa grund af hendes fastholden ved Christi lære, efterat man først forgjæves havde forsøgt at aflive hende ved at rulle hende paa et hjul med skarpe knive. Dagen betegnes derfor og paa primstaven med et hjul (7). Den dag skal der gjerne være ondt veir med sne og slud. Det hed om hjulet, at det var et rokkehjul, og at St. Karen spandt lyseveger (ljosrak) til jul.

Er det den dag klart veir, blir der vakre julelys.

30te november er Andresmessa, Anders Fisker.

St. Andreas’s dag betegnes med en fiskekrog (8), fordi man da begynder at fiske julefisken. Man kalder derfor ogsaa dagen «Andres Fisker». Paa andre primstave betegnes den med St. Andreas’s bekjendte mærke, andreaskorset × (ikke det græske +, eller det latinske kors †). Stundom findes her en rævesaks, maaske fordi man da pleiede at stille saadanne. Da skulde saubukken ei længer holdes fra sauene.

1ste december er dagen for den hellige Eligius eller St. Eloi, der var født i Limoges i Frankrig og først guldsmed, siden biskop i Noyon; han levede paa den merovingske konge Dagoberts tid og skal have udført mange mirakler.

4de december er Barbraa døgri.

Den hellige Barbara var datter af en fornem mand i Nicomedia, ved navn Dioscorus, der levede paa keiser Maximians tid, ca. 290; hun blev omvendt til kristendommen efter en brevveksling med Origines, og led martyrdøden. Hendes dag kaldes hos os Barbraa-døgri’, d. e. Barbaras halvdøgn; om den heder det: «Barbraadagen gjenge soli burt, Lussinotti (13de december) kjeme ho atte». Derfor betegnedes den især med en sol (9); man betegnede den ogsaa med et taarn, fordi St. Barbaras fader lod sin datter bo i et saadant, eller med en lænke, fordi han lod hende binde med lænker, da hun fornægtede de hedenske guder.

6te december er Niculsmessa.

St. Nicolaus af Latera, biskop i Myrea, reddede, heder det, allerede i sin ungdom tre unge piger fra fordærvelse, ved at kaste tre guldklumper, han fandt, ind i deres fattige faders hus; han døde aar 343 e. Chr. Hans dag betegnes som oftest paa primstaven ved en biskopstav (10) — tre kugler (guldklum-