Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/482

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

B1–:Fo1.1(N1NG. 469 enkelt række af knapper eller hægter. Denne trøie, som næsten har den saakaldte tyske frakkes tilsnit, finder man almindeligvis i hele Norge af samme faǫon; det er det mest nationale stykke af nationaldragten; den smudsige fisker paa vestkysten bærer den saavelsom den statelige telemarking og hardanger. Kun er farven forSkjellig; i Telemarken, Numedal og Hardanger er den hvid, paa andre steder graa eller rød eller sort.» Om klædedragten i forrige aa-rhundrede giver l“Ville nøie be- sked i sin beskrivelse af Seljord: y – «Mandfolkene bruge to Slags Klædedragt; den ene og ældste bestaaer i sorte vide BuXer af 6 Alen Vadmel, rynkede paa langs; de gaae ned midt paa Benene, hvor de sammenlegges og tilbindes med Knæeræmmer, en hvid Vadme1s Overtrøye, kaldet Kufte, en blaa og rød Undertroie, hvilke begge staa aabne i Brystet og række til Hofterne. Ikke længere rækker Skiorten, som aftages om .Nætterne, da alle ligge nøgne. Strømperne, kaldet Sokkar, er sielden bundne, men oftest syede af en Alen Vadmel, og enten blaa og sorte. Skoene ere af Læder 2îZ’2 Skaalpund tunge, med tre Fingre tykke Saaler, undertiden beslagne med Jern under Saalen og tilbundne med Ræmmer; hvorovenpaa ligger en Læder- lap, som bedækker Fodbladet. Om Vinteren bruges I–[uudskoe af uberedede Huder, hvor Kjødsiden vender in(l, og det Lodne ud. Da deres Strømper altid ere uden Fødder, saa har de i den Sted gamle uldne Kluder, kaldet Skoklutar, som svøbes om Fod- bladet. Paa Hovedet haves en liden rund Pikhue, som kun be- dækker det øverste af Issen, eller i dens Sted en saa kaldet Bravmands-Lue, som kiøbes fra Kramboden. I en Sølvring i Brystet hænger en liden Klud, kaldet Turka-Kluut, udsyet med adskillige smagløse Figurer. Den anden Slags Klædedra-gt bestaaer og af Vadmel, og differerer deri, at den hvide Trøie er længere, Bukserne smalle med Knapper i, Skoene mindre med en enkelt Saale og Spænder. Denne Dragt er smukkere end hiin, og be- gynder nu at komme i Brug. Fruentimrene derimod klæde sig paa det absurteste. Skiørtet, kaldet Stakken, gaar lige op under Brysterne, og bestaaer af 12 til 14 A1en sort Vadmel, rynket paa langs. Dette hænger i et Livstykke, kaldet Aavaliv, som bestaaer af Klæde, Silketøi eller andet og er med adskillig Pyndt udstafferet. Fra Halsen og ned over Brysterne gaaer deres Skiorte, men videre rækker den ikke. Foran er den besat med runde Sølvplader, kaldet Søljer. Særke, som kun sielden bruges, gjøres af Blaalærred med Livstykke, i Form af deres Skiørt. Til Fork1æde have de sort Stof eller andet Krambodtøi af sort Coleur med affarvede Snorer paa det nederste. Trøien, som ikke gaar længere ned end Livstykket, staaer aabent i Brystet, og giøres til Stats af rødt, men ellers af blaat Klæde,