426 BIlATSBI–2RG .mT. sin seirende magt. Det gamle maa gaa til grunde. Det er med en vemod som hiin, hvormed man hilser en gammel ven til af- sked, at den der har levet sig ind i dette gammeldagse og fundet sig vel derved, ser d’ets forsvinden, og man har kun den trøst, at det maa saa være –- «(7l7l1(l salus 1“i(–ti.e, ]lllZl(l)Il sper(1resaIutem,» - og det haab, at det i sin forsvinden vil udøve en forædlende indflydelse paa sin seierherre, at det er formen, ikke aanden, der forandres, men at denne endnu har kraft til at beherske og danne sig sin form, saa at man til de sildigste tider maatte finde den nordiske folkeaand frisk og uforfærdet, levende og kraftig i den nye, mere tidsmæssige, om ikke altid ædlere dragt. Der er saaledes nu en overgangstid hos os i fjeldbygderne, hvor det nye brydes med det gamle, der allerede for en stor del er fortrængt til de øverste fjeldkløfter. Det er i sandhed et gamme1t, gyldent, og ved sin alder ær- værdigt familiesmykke, hidindtil folkets udelukkende eiendom; og jeg kan gjerne sige, at det er revet som en brand af ilden, da det selv bærer alt for mange spor af dens smeltende og fortæ- rende magt. Dels findes her endel mærkelige levninger af gamle kvad„ opbevarede i hukommelsen og ved mundtlig overleverelse for- plantede til den nuværende slægt, dels er her en i samme aand fortsat poetisk produktion, der uafhængig af vor literatur, indtil den sidste tid saa godt som har været upaaagtet og ubekjendt. Den har iført sig den simplest mulige (lragt og gestalter sig nu fornemmelig som stev. Denne poesi, i hvilken folket-s tænke- sæt og maade at være paa afspeiler sig, fremtræder ganske for- dringsløs, kun som uvilkaarlige hjertets udgydelser, flygtige reflek- sioner eller udbrud af lune og vid. Der er stedse noget nyt baade i deres musik og sang, af samme slags som det ældre, men ingen ved, og ingen spørger, om hvorfra det kommer. Med sin hardangerfedle, sine slaatter, sine stev, og andre viser staar vort fjeldfolk paa sin egen grund ganske isoleret fra den dannede kreds, der mere henter sit udenfra, end udvikler det af sit eget indre, men taber derfor ogsaa mere og mere den nordiske eien- dommelighed og nationalitet. Te1ebondens poesi og musik staar derhos som en eiendom- melig og selvstændig produktion i den nøieste Samklang med den ham omgivende fjeldnatur, dens dybe vemod klingerderigjennem, dens storhed, hemmelighedsfuldhed og rædsler afspeile sig deri. De ømme føle1ser, hvoraf man i poesien er vant til at overstrøm- mes, mangler nu som fordum vort folk; kjælen og blødagtig el- skov hører ham ikke til. Kun af og til hører man et dybt snk fra bjørkeliden, hvor pigen i et vemodigt stev græder over sin haabløse kjærlighed, eller udtaler sit hjertes ømme længsel. Fan-
