BHFo1.1(N1NG. 421 Det heder om Sigurò, som fremdeles rider paa Grane, at han nu er saa gan1mel, at man maa l1ægte øienlaagene op paa l1am, naar han skal se, og hægte oienlaagene igjen, naar han skal sove. Aaskereien tager heste ud af folks sta1lde og rider dem, saa at man om morgenen finder sin hest skummende sved paa stalden. Paa gaarden BGÄ?kPl( i Svart-dal i Øvre Telemarken pleier Aaskereien at hvile, og ved S1m(lsba)–m-:”afn bager den sædvanlig brød, efter .4. Faye. “ Niss(11z er egentlig ikke nogen norsk nationa11igur, ialfald ikke i denne navneform: nisse; det norske navn for 11issen er tomte- g21bb(:n, fomten, er-ord eller garsc„“ord. Navnet nisse er dansk og er ikke almindeligt undtagen paa Østlandet, –- det er i virkeligheden en forkortet form af Nieolaus, der atter hænger sammen med den hollandske helgen Santeklas. Forestillingen om tomten eller vorden (nissen) er imidlertid gammel i Norge, om den end er gledet sammen med yugre, delvis udenfra kommende forestillinger. Tomteg11bbe (nisse) forekommer meget almindelig, og før var der en saadan paa næsten hver gaard. NisSen mangler tom1nel- tingen De holder mest til i lader og stalde og hjælper til at passe kreaturerne. De bærer vand og forretter andet tungt ar- beide, medens budeien sover, til gjengjæld faar de god mad og drikke hver torsdag kveld., men især julaften. De gjør gjerne løier, ærter hunden og kniber katten i rumpen, men larm og støi liker de ikke, især paa helligaftener, og spot og foragt kan 11issen ikke taale. Troen paa Mai-a, som i Telemarken kaldes llIuro, forekommer. Hun ligner i udseende den skjønneste kvinde, men i lader det arrigste trold. Udbredt er ogsaa troen paa det saakaldte jÊylgje, “1:ardøgr eller –1=ar(Zygr &vardyvle hos Ivar AaSen); nogle steder er dette var- døgr en god aand, der afværger fa1–er. Det oldnorske vör(lr, en usynlig følgesvend, staar i forbindelse ved vardøgr. Men paa andre steder betragtes vardøgret som en varslende aand eller led- sager, jy-r(:)i-r(l, som man hører komme eller gaai trapperne eller tage i dorklinken, før den mand kommer, som vardøgret ledsager, og denne oven-tro er udbredt over hele Norges land i by og bygd. Dr-(mge)z er vesterpaa og nordpaa et overnaturligt xCsen, som holder til paa sjøen – fra først af a-anden af en druknet; i Telemarken betegner (“i1’3Ug(3I] et gjenfærd i almindelighed. Der skjelnes paa nogle kanter mellem landdraug og sjødraug, det er gjengangere paa 1andjorden eller paa sjøen. l Herjusdalen i Kviteseid, paa det sted, hvor Herjus Kval- set blev myrdet, spøger hans «draug», der endog en julekveld kom til hans hjem og raabte:
