BEFo1.1(N1NG. 411 vilde nedlægges i en ekekiste, og at denne skulde ophænges i 2 svære jernlænker. I lang tid høitideligholdtes en bestemt dag, «Tollefs-Vok» eller Tollefsdagen, til hans ære; bønderne samlede sig ved hytten og sang lovsange. TollefsdyrkelSen fortsattes lige til slutningen af det 17 de a-arhundrede, da hr. Jens HauritZ (sognepræst til Tinn 1681–- 1692) lod hytten opbrænde. Sandsynligvis har der i dalen ligget en salestue (sáluhusÎ1, et hospitium for reisende mellem Telemar- ken og Numedalen, som da Tollef har forestaaet, og hvoraf hans tilnavn har sin oprindelse. Den forestilling var, efter Wille, i hans tid raadende i Tele- marken, at visse præster var større mestere i hekseri end andre, og en saadan præst kaldtes da visepræSten. Han eiede svarte- bogen ((–yprianus), hvoraf visdommen samledes, og hvorved man kunde læse fanden baade til og fra sig samt udøve kurer og mirakler. Blandt universitetsbibliothekets svartebøger er der en haand- skreven cyprianus fra Haukaas i Tinn fra 16O*: af dens indhold hidsættes her besværgelse over en tyv: «.Y()g b(1sværger eder, I 7’ .fade‘1–løse diefle, som er belsebub, grogou, sosten, lupus, largus, beatri;1r, hesek‘ig, og begiære aff dere 7 diefle at denne tyff inden 24 timmers tid hafer igjen dreven tilbage med sit rof og tyfvrii, i nafn Satan belsebusi, belial, astarot, bebet, sisilo, erebibamate, rebob, alle diefle som er i Helvede. amen.» Relig*iøs vækkelse opstod i Te1emarken i det nittende aarhun- drede ved Hans Nilsen Hauges reiser. Allerede i 1746 blev der stiftet en afdeling af brødremenig- heden i Skien. Samfundet talte ca. 176O henved 50 medlemmer. Det svandt imidlertid ind, fordi den yngre generation higede efter «verdslig selskabelighed og dans», og samfundet havde i begyn- delsen af dette aarhundrede kun 5 medlemmer tilbage. Skien er et sted, hvor religiøs vækkelse let har slaaet an – saaledes i «haugianismens» da-ge, og især i den lamme1–ske Periode i 5O–aarene. Hans Nilsen Hauge var i Skien i 1799, reiste i Telemarken i 1802 og 1804. Sognepræsten i Hollen advarede fra prædike- stolen mod at give Hauge adgang til at tale, men bønderne paa flere gaarde efterkom ikke advarselen. Der har øiensynlig været adskillig lidenskab oppe, thi dr. Bang fortæller, at sognepræsten i Hollen paa gaarden Tveit spyttede Hauge lige i ansigtet, hvor- efter denne sidste foreslog, at man skulde synge salmen: «Far herud, urene aand:–:1, og under afsyngningen af denne salme gik præsten. Paa He‘isholt forsøgte præsten med lensmanden at arrestere Hauge, men han skjulte sig, og de fandt ham ikke.
