410 l3llA’l’SBl-ZRG .–mr. In(le11– men og (V(lOll-SOg1lS boende have søgt den, og efter at have øvet deres Andagt inde i Kirken givet Penge dertil, hvor- næst de ved Aaen, i den lille Skov, som omgiver Kirken, skal have optændt en lld, og der atter siunget og læst. Især skal Syge, eller de som havde Skade paa Helbred, saaledes søgt denne Kirke St. Hans Nat og badet dem i bemeldte Aae.–ɔ Lund, der skrev i l785, siger, at denne skik skal have været i brug indtil for faa aar siden. 1‘’(1y(1 beretter, at i Hegland il1lI1GkS findes saavel St. Olafs kilde, som mærke efter hans l1estes hov. Et tjern ved Eidsberg kirke om hvilket ogsaa Lund beretter, maa have været anseet for helligt. Ved kirkens kordør var «et vel udarbeidet Menneske Billede af Træ, i fuld Legems Størrelse, malet og forgyldt samt med langt Skieg. Det udgives for at være Efterlignelse af en Helgen: Bønderne kalde samme ÂVí(“llf-S’, og fortælle, at dette Billede i gamle Tider hver St. Hans Nat blev baaret omkring et Kiø11 eller lille Van(l ved Kirken, og der- udi meget høitidelig toet.» Man har anseet tjernet for helligt og har villet forøge dets hellighed og kraft ved at dyppe helgenbilledet i samme. BOYl(Z(’h(’Zg(s’)I6’)’ benævner L. L. Daae en klasse af hellige mænd, som ikke kjendes af historien, men som almuen i en enkelt bygd eller i en noget videre omkre(ls har anseet for hel- lige, og hvis dage maaske endog er ihukomne ved messe i en og anden kirke. De af disse helgener, der nu kjendes, synes alle at høre hjemme i Telemarken. I Tuddal nævnes i et dokument af 1å369 den hellige Tove. Kirken var ved den nævnte tid afbrændt ved vaadeild, og en Ketil Karlssøn havde kort forud slukket lyset i den hellige Toves kove. Ordet koLfl anvendes om hytter, hvori eneboere har boet i nærheden af kirken. Diplomer af 1467 (fra Brunkeberg i Øvre Te1emarkenl og af 1488 fra 0pdal anneks i den øvre del af Numedalen omtaler «TaraldsmeSsedagen» uden nærmere at bestemme den, og i et brev fra Seljord anvendes endnu i 1586 den samme ubekjendte messedag til datering. Siden den hellige Taral(l var kjendt netop i Seljord, har Daae formodet, at han har været begravet og dyr- ket ved den mindre kirke i Seljord. Paa Seljord kirkegaard skal der nemlig foruden den egentlige sognekirke, der var viet St. Olaf, ogsaa have staaet en anden for «Harald». I Tessungdalen i Tinn fortælles den dag idag om en Tollej“ Saleman(l, der boede paa gaarden Sønstebø og først bosatte sig i denne sidedal. Her blev han rig, og han naaede en meget høi alder. Han lod paa en slette søndenfor sin gaard Salsvolden opføre en hytte, hvis tomt endnu vises, og bestemte, at han her
