402 l3RA’l’Sl3ERG Amt Giestebud, oc som der gierne med fø1ger, st-ore Brødepenninge for Hug oc Slag, Mord oc Manddrab, Hoer o(– andre Synder, som de bedrifue, det selfuer icke forspilde. 0c der findes ligevel de Bønder, som haffne Sølff o(ä Penninge nock for nogen hundrede Daler, hui1cke mand skal i(–ke lettelige finde mange andre Steder her i Riget». Hertil bemærker Z)l’(I)It i l802: « Den charakter, som det behagede den som skribent saare iidet agtvæ1–de Peder C1ausen Undal i hans, den almindelige udgave af Snurro vedheftede, slette beskrivelse over Norge at tillægge Thelerne og Torfæus at oversætte paa latin foran hans norske historie, er et 1øgnagtigt, nederdrægtigt skandskrift, de i samme anførte facta opspundne, eller, saavidt noget deraf maatte være sandt, dog anførte med ondskab til at gjelde som sværtende et folkefærd, paa hvis almene eha.rakter, de ikke passe.» Rigtigheden af, hvad Peder C1ausøn fortæller, at der blev dræbt saa mange præster, lader sig neppe historisk paavise. Land.sfa(l gjør imidlertid opmærksom paa, at blodhevnen efter de gamle kvæder synes at have været udøvet. At det til sine tider har gaaet vildt til i Tele1narken er sikkert nok, og præsterne har ofte været med i slags1na-al og været udsat for at forulempes. Wille beretter om Sir Gutþorm Þorlaksøn præst i Eisborg anneks til LaWardal, som c-ir(–a l35O slog ihjæl en bonde i Høi- dalsmo Þore Rolvsøn. Præsten var indbuden Som gjest af l)ore, men da han kom, blev han anfaldt med haanfulde ord, derpaa med træ og sten og endelig med haandøkser. Ved at besætte udgangen og tage hesten bort, forhindrede de præsten i at rømme. Han saa da en haandøks i væggen over bordet, sprang op paa bænken, greb øksen, og da han forgjæves havde bedt om fred, kløvede han Þores hoved. I 1684 den 2den juli stak Ole Garvik paa gaarden Øver- land, i overvær af provsten Scha1ncke og præsten wulff, et ungt menneske Torgrim Svartdal ihjel, blot fordi denne uadspurgt havde brugt Oles pram. 0veralt var seljordingerne i fortiden yderst voldsomme. Da præsten Landskrone i 1604 afkrævede Guthorm Brek- huus de præstelige rettigheder, fik han istedenfor dem prygl og sin præstekjole sønderreven; og da en Ketil Gjærmendsen, som 1640 og senere beboede gaarden Li, kom ind i kirken for at vies efter gudstjenesten, kastede han, medens præsten Scl1ancke stod paa prædikestolen, præsten sin hue i øinene med de ord: «Staaer du der du gamle Zakkedarius? Veed du ikke,
