350 B1lA’I’SBl-2RG A51T. L(mg(–Sands fOZ(Z(’l’l - l . Sfi1llICt Gj1“DllPH18lll(Iíg an-. Antal ud.gffaed( (lraÞgfl g11(1(1 drægtighed far-tme1. ., slaa-m-r). (læster’. I visse 1Ös6; 170 (;44:x –is l586 1x387 . 127 7696 6O’:’: 1599 1eoo . W 1e§ Voss 44 16os 1609 . . .«1 241 – sees se 1609–161O . . W mo I sTv1 V så I denne oversigt er medtaget endel toldfri smaatrafik paa- Danmark (for 1585–86 og 1586–-87 resp. 504 og 768 læster). «Bønderne i Brevik» og borgerne i Skien er her de alminde- ligst forekommende eksportører, de første for rundlast og de sidste for skaaren last. I Langesundsfjorden har skibene tilhørt forskjellige nationer. I–lollænderne er vistnok her, som paa de fleste andre steder, i ubeStridt overlegenhed, men ved siden af dem forekommer der ogsaa enge1ske, skotske og lybske fa-rtøier, hvilke sidste udmærker sig ved en for hin tid paafaldende størrelse, enkeltvis indtil 26O læster. Med Langesundsregnskabet for 1599–16(vO følger et san1– tidigt toldregnskab for Sannikedal (Kragerø), hvoraf Sees, at derfra er udført trælast i 24 fartøier paa tilsammen 528 læster, hvilket omtrent giver den 11ormale gjennemSnitSdrægtighed for udskibningen fra kystdistrikterne. I privilegierne for Skien af 3Ote juli 1ö62 befaledes forbudet mod, at skippere eller andre fremmede kjøbte bjelker eller anden last af bønderne i Bam1e, Eidanger og Gjerpen, nøie efterlevet, og der sattes alle, som drev borgerlig næring i u(lstederne eller fra sine «avlsgaarde» omkring Skien, en kort frist, inden hvilken de skulde tage borgerskab i byen. Disse kjøbstadsprivilegier af 3Ote juli 1662 giver bevilgning af et aar1igt marked1fra 2Ode september til ((Mikkelsdag», for- byder landprang i Telemarken eller andensteds i byens distrikt og giver eneret for Skiens borgere til handel med trælast og andre varer «paa 3 Mil nær langs Sjøkanten», forsaavidt ingen anden kjøbstad derved lider Skaar i sine bevilgede friheder. Alle fremmede skibe med varer skal gaa til Skien, og alle strand- siddere i a1Ilt-et «være tiltænkt» at tage borgerskab dersteds. Dog forbeholder kongen sig at gjøre ændringer i de forskjellige punkter efter tidernes leilighed og eget naadigste forgodt- befindende.
