348 BRATSBE13(i AMT. Retterboden af 138O forbød udførse1 til udlandet direkte fra- landdistrikterne; men hollænderne, hvem det var meget magt- paaliggende at faa reise rundt i fjordene og faa kjøbe tømmer, fik et privilegium af 24de august 1443, hvorved det blev tilstaaet (de van Ampsterdam u(n)te Holland –1X, at de «moghen vriigh ungel1indert und religh kopSlaghen in unsem rike Norweghen Wor en des behof wert“–ä. . Amsterdammerne var saa fornøiet over dette privilegium, at- de byggede en kirke til ære for St. 0laf. Senere lik hollænderne fra 1452 til 1458 fem privilegiebreve, og kongen paabød sine embedsmænd og befalingsmænd at behandle dem som kongens egne undersaatter. Ved hollændernes privilegier var trælasthandelen paa ud- landet frigjort fra ethvert baand; omkring l-500 synes udskib- ningen af norsk trælast uden mellemkomst af nogen kjøbstad at kunne foregaa fra ethvert sted paa kysten, hvor skib kunde lægge til, og de andre nationer rundt Nordsjøen, skotter, e11g- lændere, dansker og tyskere, der ogsaa trængte trælast, fulgte i hollændernes spor. Dette vedblev helt til kjøbstadsprivi1egierne af 1662. Ba-ade kongen og adelsmændene og geistligheden solgte træ- last; kongen og adelsmændene kunde udføre bord (delerl told- frit. Fornemmelig fra aarene 15?30 til 1540 tiltog handelen med trælast. – Ogsaa skibsfarten begyndte at tage en smule opsving med trælasthandelen i det ]5de aarhundrede. Dog forbød det norske rigsraad bønder at udføre trælast og Salt i egne skibe. Udførsel i egne skibe begyndte nemlig a-t komme i gang, idet nordmændene gik i lære hos hollænderne, og mange norske sjøfolk for med hollandske fartøier. Allerede fra ca. l54O hører man om udrustning til or1ogs af styrmænd, tømmermænd og baadsmænd, under syvaarskrigen ogsaa af skippere. I l585 og 1586 blev der udskrevet tilsammen 80 baads- mænd (ɔ: matroser) fra Skien og Fredrikstad alene, hvilket tyder paa, at sjøfart derfra allerede har været noksaa almindelig. Allerede l537 var der i Langesund bygget et fartøi paa 2OO læster, som lastedes med bjelker, emneved, skind og hnder for at gaa til Eng1and. Dette fartøi med dets ladning blev imidlertid i Flekkerø havn taget af en fransk or1ogsmand. Uagtet eieren Reinhold Mure fik et anbefalingsbrev med til den franske konge fra Kri- stian III, lykkedes det dog ikke at faa den røvede eiendom til- bage; han fandt vistnok sit skib liggende iSt. VaIery havn, men da han med to franske veivisere søgte kongen i Fontainebleau, lik han af connetablen den besked, at hvis han ikke øieblikkelig pakkede sig bort-, skulde der sørges for, at han og hans ledsa-gere
