336 RRATSBERG Amt
- 8agbrugene er vel de ældste industrielle anlæg i amtet.
Adgangen til at anlægge og drive sagbrug var i begyndelsen ikke undergivet nogen indskrænkning, hvis vedkommende havde ret til det nødvendige vandfald og skaffede sig tømmer enten af egen eller andres eiendomsskog. “ Ogsaa kongen deltog i gammel tid i stor udstrækning i træ- lasthandelen og sagbrugsdriften, dels umiddelbart for egen reg- ning, dels ved til private at bortforpagte de paa kronens eien- domme opførte sa-ge, almindeligvis mod andel i udbytte. For at gjøre bedriften saa fordelagtig som mulig for kongen, toges ogsaa ofte hans forkjøbsret til hjælp, og der forbødes andre at kjøbe og sælge tømmer, før kongens sage var forsynet eller kongens last var solgt. 0mkring 153O eller maaske tidligere begyndte man at ud- nytte vandkraft til drift af sagbrug med sagblade af smedet jern. Hollænderne drev allerede tidligere vindsage, paa hvilke de skar op bjelker og tømmer fra Norge. Nogen tid efter, i 154O, blev vandfaldene ved Skien: Bollefos, Langefos og Østre Klosterfos (ɔ: Damfos), der hørte til Gimsø k1oster, inddraget under kronen af Peder Hanssøn Litle (Basse) og toges i brug for kronens regning. Den egentlige Klosterfos var under høivandstiden vaar og høst for strid og vanskelig, til at den kunde bruges. Sagene dreves kun som «flomsage», uden- for flomtiderne var vandstanden i Hjellevatn lav, saa man under- tiden kunde ro fossen op. Nogle af kronens sage her blev efterhaanden bortforpagtede til embedsmænd eller borgere; man begyndte at brænde kunstige vandrender gjennem «Eidet» (ɔ: klippestrækningen fra «Bollefos» ved Laugstol til Langefos, hvor sluserne nu ligger). Naar det heder, at renderne brændtes, saa forstaaes derved vistnok, at de blev udbrudt ved fyrsætning, idet stenen an- gribes ved baal og ved heden udvider sig i sit leie og løsner. Det er en brydningsmethode, som har været anvendt helt ned i vor tid. Krudt var endnu ikke kommet i brug ved stenbryd- ningen. Sandsynligvis har man ved Skien lært at brænde disse render af de indvandrede tyske bergfolk, der tildels boede paa selve Gimsø. Private skoge maatte yde 1Z10 af de til-virkede bord, hvilken afgift allerede fra 1545 opkrævedes i Oslo stift. Fra 1568 hævdedes den kongelige forkjøbsret til tømmer for kronens sage. Ved kongebrev af 6te Oktober 1583 blev der givet en ind- skrænket tilladelse til dem, som havde opført sagbrug ved vand- fald, hvori kongen havde lod, til fremdeles at drive disse mod en passende fosse-leie, men denne tilladelse blev allerede tilbage-
