BERGVxERKSDRITT OG sTENBRUD. 321 Fordi det var umuligt ved seigringen at holde luften ganske borte, fik man ogsaa der en sammensintret blanding af blyoksyd og kobberoksydul, – det er vel navnlig en saadan, som er kaldt «dørner», og som paa en eller anden maade ligeledes kunde tjene som tilsætning ved friskningen for at faa et passende forhold mellem kobber, sølv og bly. Omtrent saaledes har man antagelig baaret sig ad, ialfald i principet; kun kan det være muligt, de nævnte oksydiske blan- (linger har været benyttet forskjelligt efter omstændighederne. Noget arbeide synes udført ved Guldnes kobberværk i Kristian IV.s tid. Omtrent fra 1691 til 1707 blev gruberne drevet af en kjøbmand i Skien, Nils –]ustesen, som lod opføre en hytte ved Guldnes. Bergmester Adam Ziener lod halvhundrede aar senere føre endel malm til Kongsberg; han fandt, at malmen holdt 2 gran sølv pr. mark. “ 178O optoges atter to gruber. I aaret 1785 dreves værket ved en opseer og 23 berg- og pukværksarbeidere, og af 139 centner slig blev udbragt 282Öfs lod sølv og 4O6O1f2 pund kobber. Senere er driften ophø1–t. I 1888 begyndtes atter en undersøgelse ved dette i lang tid nedlagte værk, og driften fortsattes i nogle aar med underskud. Anvisninger paa kobber forekommer paa overmaade mange steder i Bratsberg amt. I Mo, i Fyresdal, i Laardal, i Kviteseid, i Seljord, i Saude, i Hitterdal. “ De talrige skjærpningsarbeider har ikke ført til noget resul- tat paa de fleste steder. Den betydeligste drift har fundet sted ved Aamdals Værk i Skafsaa i Mo, hvor Hoffnung grube er hoved- grube; dette kobberværk, ligesom de ældre kobberværker skal omtales under den specielle beskrivelse af herredeme. Der holdes i frist omtrent halvhundrede kobbergruber og kobberskjærp i Bratsberg amt. Allerede længe før der begyndte ordnet bergværksdrift i Brats- berg amt, har der, som før berørt, af myrmalm været tilvirket jern, saaledes som gamle slaghobe vidner om. Ved Møsstranden i Rauland, videre i Mo, i Laardal, i Tinn, i Gransherred er myrmalm udvundet. Allerede tidlig, i det 16de aarhundrede, blev jernværker eller rettere hammerværker anlagt i Gjerpen af bergmester Hans Glaser, og disse første jernhammere har vistnok været begyndelsen til det senere Fossum værk. Derhos har der i amtet været 2 andre nu nedlagte forholds- vis betydelige jernværker, nemlig: Hollen eller Ule.fos Værk i Hol- len, og Bolvik eller Vold jernværk i Solum med hammerværk, almindelig Herreværket kaldet i Bam1e. – 21 – B1–at-sberg amt.
