BERGVJ“JRKSDRII–’T OG S’I’I–)NBRUD. 3I3 tre aarl; han skulde «nyde al den Frihed, som Bergverks Vise og Vonhed (vis og sædvane) er, i disse tre aar og siden saalænge samme Bjerg holdes ved Magt og bruges.» Sandsynligvis er dette Sundsberg kobberbjerg Sundsbarm eller Guldnes kobberforekomst i Seljord. Dette biskop Mogens brev vides ikke at have ført til nogen drift, men snart begynder her i samme herred i Seljord den første nogenlunde betydelige bergværksdrift i Norge. Ertsforekomster var sikkert kjendte i Øvre Telemarken af tyske bergfolk i aaret 1537, maaske var det – som netop berørt –- forekomster ved Sundsbarmvatn nær Guldnes, paa hvilke biskop Mogens havde faaet brev 1524. Forekomsterne var anseede for drivværdige, thi kongen, Kristian III, «udstædte i Kiel til Sin Sekretær FrantZ Trebau, Søndagen efter Michels Dag i Aaret 1537 en Fuldmagt», i hvilken det heder, at der var i Norge opdaget et rigt bergværk, og det mere end paa et sted. To sachsiske bergmænd havde om høsten 1537 været iTele- ma-rken og undersøgt forekomsterne, hvorfra de medbragte stuffer til kongen. Denne lod i 1538 udfærdige skriftlig tilladelse for dem til at føre til Norge bergarbeidere fra Tyskland og fra andre steder, og han lover saadanne, som vilde paatage sig at drive gruber i Norge, de samme rettigheder og friheder, som andre regenter havde tilstaaet bergværker i sine riger. Da de to bergmænd reiste tilbage til Sachsen, sendte kongen fra Hamburg et udførligt brev med dem til kurfyrst Johan Frederik –- der var hans slægtning – hvori det heder, «at de to Personer var erfarne i Bergverks-Drift, i Smeltning og Probering, og havde i Norge undersøgt Biergene og fundet i dem Ertser, som var 6–lødige i Sølv, hvoraf han sluttede, at disse Bierge derpaa maatte være rige.» Han bad om kurfyrstens raad om, hvorledes et saadant værk burde ordnes for at blive varigt. Af de muthingssed1er, som de tyske bergmænd skrev 1ste september 1538, sees det, at fundene er gjort ved Guldnes i Seljord. Tyskerne skriver Golmsberg som Golmsperck og Goldsnis- berg, hvilket er Guldnesberg ved Sundsbarmvatn i Te1emarken. Det er i berganordningen vel af de tyske sættere gjort til Gol-ms- berg, saa er det andre steder blevet til Holmsberg og atter til Zoltnesberg, som norske navne i hin tid blev forvandsket. Kurfyrsten sendte til kongen sin første bergmester Hans Glaser, der reiste til Norge og gav en beretning om forekomsten, og han omtaler forekomster ved G–ol(lnisberg (Guldnes), Moysisberg og;Samsonbe“rg. Moysisberg eller Moisesberg forklarer Wille som «Sigstuel i Førresdals Præstegield, hvor endnu sees Levninger
