296 BHATsBEnG AMT. ’ sjelden kur-ite og nei-. I)er bruges liner med 2000–3000 angler, og de sættes ned til et dyb paa 100 favne. Saadant fiske fore- gaar saa godt som hele aaret rundt. Nogen torsk 1iskes ogsaa i ruser, sammen med anden fisk. Paa bundgarn tages ogsaa en del flsk, saaledes ogsaa horn- yjæl(Z, der kommer om vaaren ved den tid makrelfisket begynder. Rokke)–W eller Sk(Iff(’Il udskibes til Frankrige og tildels til Holland. Hc:itting forekommer i mængde ved midtSommertid og er ikke uden betydning for det daglige fiske, om end forholdsvis lidet kommer i handelen. Fisket af sf(wb“if og ben-ggylt er ubetydeligt. Smaa.vei fiskes om sommeren paa dorg. J[o-rf(ɔn, den mindste sei, kaldes her kot. Inde i .Z).O)’(Z(3Né’ fiskes med forskjellige redskaber. Der bruges krog (haandsnøre), bundgarn, ruser og tildels bakker eller liner samt vad. De fiske, som fanges mest herinde, er tildels de samme som længer ude: torsk, kolje, hvitting, aal, flyndre samt flere slags bergfisk. v Til fisket benyttes arendalsskjægter med løs rig og 2 mand i hver. Om Kragerøs forsyning med fisk skriver Tha1e i 1789: Helle-Flynder og Langer.tilføres Byen af Helgerøens og Nev- lunghavns Lodser, der bedre iagttage Fiskeriets Fordele. Smaa- Torsk, Berggylter, Sey, Hvillinger, Blaastaal, Hyeser og anden smaa Fisk er altsaa det Fiskerie, som Kragerøe og Øeboerne allene lægge sig efter, og som endda neppe er tilstrækkeligt til hvad Byens Indvaanere behøve i daglig Husholdning; Flyndre ere her meget sjeldne og Hummer og Aal ti1bringes fra endel af Øerne. Om fisket ved Langesund og Langesundsfjorden beretter Thue.– Kongefiyndre, eller her saa kaldede Rødspætter, fiskes med Krog, deels ved Thorsberg og deels ved Frier, de ere paa nogen Tid stegne fra 2 til 8 Skill. Stykket. Hvi1linger eller her kal- dede Hvitting, Kolger og smaa Flyndre ere almindelige hele Strækningen igiennem, men Aal er meget rar. Torsk falder meget sielden, uden paa Eydanger-Fiorden, men er langt fra saa god som den, der fiskes omkring Kragerøe og Vestlandet. Naar det ferske Vand om Vaaren kommer i Porsgru11ds-Elven fra Scheen, kan man dog erfare, at Torsk er saavel i bemeldte Elv, som paa Frier-Fiord, da samme, der ei taa-ler det ferske Vand, flyder oven- paa Vandskorpen med Bugen i Veiret, skiønt noget levende, og kan tages med blotte Hænder. Hyttefade eller Kumn1er til le- vende Fisk, ere her i Fiorden ei brugelige, undtagen til Ørret, da den øvrige Fisk allene tages med Krog. Makreel tilføres
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/309
Utseende