292 l3llATSBEIlG AnT. Ringhai (ZII“i-StíI[)’l(–V m(1l(mo.wtom((.W er sparsom. HaaI1j(Prri“g (.v(ïymm1.x- mi(–)–o(Í(71h(1lø(–v) er flere gange fangen i Kristianiafjorden paa større dyb. ()irk(1l1“okk(– (Þr(1ja (–ir(Wlarisj, kun faa individer fund11e (.Arendal). Orm“of1“ke fmyliobafis (11Z1(iala) er meget sjelden. ÂV(’g(’Il(1J–P (pefromy.Z‘o“ tflMI“f(lff’2.Zl.–8’) .er meget sjelden (Aasgaards- strand). Mfi.II1’eIflSket. Efterat udskibning til England af makrel nedlagt i is kom i brug, har makrelfisket faaet større betydning Makrelen gyder i overfladen af sjøen snart nærmere snart fjernere fra kysten, uden at være bunden enten af dybden eller bundens beskaffenhed. Rognen synker, efter G. O. ‘S(u“s, ikke til bunds, saa-ledes som tilfældet er med sildens rogn, men holder sig svævende nær under vandskorpen og gjennemgaar her sin hele udvikling, ligedan som skreiens og flere andre saltvandsfiskes. I begyndelsen af juli begynder makrelen at blive løs paa rognen, og ved midten af Samme maaned er allerede de fleste individer «utgaatne». Man kan saaledes i almindelighed sætte gydningsperioden eller legen omtrent til den første halvdel af juli. Før og under gydningen er n1akrelen i almindelighed i stærk bevægelse og streifer om i tæt pakkede stimer (hanner og hunner om hinanden) i forskjellige retninger udenfor kysten og saa nær under overfladen, at man allerede i lang afstand paa krusningen i vandskorpen kan se den. Stin1erne ga-ar altid mod strømmen og er i mest bevægelse, naar havet kruses a-f en frisk bris. At 1nakrelen paa denne tid gaar bedre paa garnene end senere, har sin grund deri, at den da er ganske optagen af sin leg. Naar gydningsproCessen er udført, spreder stimerne sig mere og søger i ro og mag ud tilhavs igjen. Den gaar da mindre let paa gar- 11ene, hvorimod den nu villig bider paa dorg og andre agnred- skaber, da den under legen saagodtsom ingen næring har taget til sig og derfor umiddelbart efter denne er meget sulten. Fiske efter makrel begynder i regelen omkring den l8de-2Ode mai og fortsættes indtil de første dage af juli. Fiskeriet foregaar i Skagerak 3–6 mil fra land. Fisket drives fra skøiter, 6–7.5 111eter i kjølen, hvilke rum- mer 50–till tønder sild. Skøiterne seiler i regelen ud mellem l og 3 om eftermiddagen og kommer hjem den følgende morgen eller længere ud paa dagen, eftersom vinden falder. Der er 3–-4 mand pa-a hver baad, og hver baad sætter 50–6O garn. Hvert garn har en længde af 22 favne. Det høieste antal, en skøite vides at have fisket paa en nat, er 4000 stykker makrel. lO0O stykker ansees for en meget god fangst. 1O0 stykker er en ringe
